Artikel top billede

Foto: MoToMo/Flickr - CC by-sa 2.0

Her kan du bruge Bitcoins i Danmark

Nu kan du betale for din overnatning med den digitale valuta.

Den digitale valuta Bitcoin nyder meget opmærksomhed i øjeblikket, men på Lolland har man længe diskuteret den nye valuta.

Bandholm Hotel skriver på sin hjemmeside, at man nu kan betale med Bitcoins.

"Vi har snakket om det i lang tid, så det er ikke noget, der er udsprunget af den seneste uges hype. Vi har kunnet modtage Bitcoin-betalinger i cirka en måned," forklarer Asbjørn Evensen, hoteldirektør på Bandholm Hotel.

Den første Bitcoin-betalende gæst lader dog vente på sig. Men hoteldirektøren har fået lovning på, at nogle sommergæster forventer at betale med Bitcoins.

Hotellets bygninger blev i 2008 købt af Faderhuset. Hotellet forpagtes af Bandholm ApS

Veksler straks

På grund af meget omtale og stor interesse for Bitcoins har kursen i den seneste tid svinget forholdsvist meget. Men de udsving bekymrer ikke hoteldirektøren.

"Kursen har faktisk været meget stabil. Bortset fra den seneste uge. Jeg har også rejst en del i Afrika, så svingende kurser er ikke et helt ukendt fænomen for mig," siger Asbjørn Evensen med et smil.

Men eventuelle udsving i kursen kommer ikke til at betyde noget på Lolland.

"Vi vil ikke som sådan investere i Bitcoins. Vi omregner straks til kroner. Så for os er det som at tage imod gavekort eller kontanter," forklarer Asbjørn Evensen.

Hotellet anvender Bips.me, der er en off- og online-gateway til at modtage Bitcoin-betalinger.

Firstmovers

Asbjørn Evensen erkender, at valutaen stadig er i sin barndom, og at valutaer kun har en værdi, hvis der er nogen, der bruger dem. Så den udvikling vil Bandholm Hotel som firstmovers gerne være med til at sætte i gang.

Ifølge hotellets egne oplysninger er det ikke det første i verden, som accepterer Bitcoins - men sandsynligvis det første i Skandinavien

DR's radioprogram Harddisken kunne i sidste uge fortælle, at den københavnske frisør og retro-spilsbutik Ruben & Bobby accepterer Bitcoins. Hvis du kender andre danske butikker eller organisationer, der modtager Bitcoin-betalinger, må du meget gerne lægge en kommentar under artiklen.

Få flere danske nyheder om Bitcoins via Facebook-gruppen Bitcoin Nyheder Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere