Artikel top billede

Minister banker i bordet: Få styr på software-licenser

Efter afsløringer af rod med softwarelicenser for op imod 70 millioner kroner, slår finansministeren fast, at der skal være styr på området.

En stribe afsløringer af ekstra regninger i kølvandet på licensaudits hos landets myndigheder har tvunget finansminister Bjarne Corydon (S) på banen.

For Venstres it-ordfører Michael Aastrup-Jensen vil have ministerens holdning til, at blandt andet Statens It under Finansministeriet har fået en ekstra regning på over 20 millioner kroner.

"Offentlige myndigheder skal, i lighed med andre kommercielle brugere af software, sikre, at vilkår og betingelser for anvendelse af softwarelicenserne overholdes, herunder sikre overensstemmelse mellem det antal licenser, der er ibrugtaget og det antal licenser, der er indkøbt," slår ministeren fast.

Ingen central styring

Han peger på, at der ikke foretages ikke en central styring og overvågning af licensforbrug blandt de offentlige myndigheder.

"Ansvaret for overholdelse af softwareproducenternes licensregler påhviler den myndighed, der har ejerskabet til licenserne," skriver han.

Omkring Statens It peger ministeren på, at der er iværksat en stribe tiltag for at undgå, at det vil ske igen.

Læs om tiltagene i hele finansministerens svar på næste side.

Hele ministerens svar om licenser

Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg D. 8. april 2013

Svar på spørgsmål S 1488 af 26. marts 2013 stillet af Michael Aastrup Jensen (V)
Spørgsmål
Hvorledes vil ministeren sikre, at offentlige myndigheder såsom Statens IT ikke fremover anvender softwarelicenser, som myndighederne ikke har betalt for, jf. Computerworlds artikler om emnet, eks. den 3. juli 2012?

Svar
Offentlige myndigheder skal, i lighed med andre kommercielle brugere af software, sikre, at vilkår og betingelser for anvendelse af softwarelicenserne overholdes, herunder sikre overensstemmelse mellem det antal licenser, der er ibrugtaget og det antal licenser, der er indkøbt.

Der foretages ikke en central styring og overvågning af licensforbrug blandt de offentlige myndigheder. Ansvaret for overholdelse af softwareproducenternes licensregler påhviler den myndighed, der har ejerskabet til licenserne.

Statens It har ansvaret for licensstyringen, herunder ansvaret for overholdelse af licens-reglerne, for de 80 institutioner (fordelt på 10 ministerområder), der er kunder hos Sta-tens It.

Allerede ved etablering af Statens It 1/1 2010 var der fokus på optimering af licenssty-ring. Forløbet omkring Microsoft auditeringen, som omtalt i artiklerne i Compu-terworld, har yderligere aktualiseret ønsket om forbedring af den fremadrettede licensstyring.

Følgende supplerende forbedringstiltag er blevet igangsat i Statens It inden for de sidste to år:
• Der er afsat yderligere ressourcer til licensstyringsområdet med henblik på at forbedre den løbende styring af licensforbruget og til at vurdere det fremadrettede licensbehov samt til at sikre en omkostningseffektiv brug af licenser.
• Der er implementeret automatisk og systemunderstøttet overvågning af li-censforbruget på de væsentligste områder.
• Der er udmeldt interne retningslinjer i organisationen, der sikrer en proaktiv vurdering af de licensmæssige konsekvenser forud for større systemomlægninger eller udvidelser (fx ved virtualisering).

Siden afslutning af det af Computerworld omtalte auditforløb (primo 2011), har der været løbende dialog mellem Microsoft og Statens It vedrørende licensstyring. Der er for nærværende ingen kendte udeståender på området.

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere