Artikel top billede

Foto: Screenshot fra Twitter.com

Nordkorea følger denne helt almindelige fyr på Twitter og ingen aner hvorfor

Mød den unge amerikaner, der er den eneste person, som Nordkoreas Twitter-konto følger.

Nordkorea er sandsynligvis det mest lukkede land i verden.

Men på trods af det har det atombevæbnede diktatur en officiel Twitter-konto, der bruges til at kommunikere med omverdenen.

Profilen har over 18.000 følgere, mens den blot følger tre andre konti.

To af de tre konti har relation til det nordkoreanske regime. Men den tredje konto er på mærkværdig vis en ret almindelig 25-årig amerikansk Twitter-bruger ved navn Jimmy Dushku.

Tidligere på året fortalte Jimmy Dushku til det amerikanske magasin Mother Jones, at Nordkoreas Twitter-konto pludselig begyndte at følge ham tilbage i 2010.

"Først var jeg overrasket, men jeg prøver altid at knytte venskaber til folk med mange forskellige baggrunde," siger han til Mother Jones.

Er Nordkoreas leder Coldplay-fan?

Jimmy Dushku er på trods af sine blot 25 år en tidligere it-iværksætter og i dag en relativt velhavende ejendomsinvestor, skriver Mother Jones. I visse kredse er han desuden kendt for at være en af USA's største fans af bandet Coldplay.

Men om venskabet eventuelt skyldes, at den nordkoreanske diktator Kim Jong-un deler hans begejstring for Coldplay, vides ikke.

Dushku fortæller, at han af ren og skær høflighed valgte også at følge den nordkoreanske profil og bagefter udvekslede en række tweets med landets Twitter-konto.

Det første tweet lød "좋은 하루 되세요 내 친구", hvilket angiveligt betyder "Ha' en god dag, min ven" på koreansk.

Modtager dødstrusler

Jimmy Dushku understreger, at han ingen tilknytning har til den kommunistiske diktaturstat, og at han ikke ved, hvorfor nordkoreanerne i første omgang begyndte at følge ham.

Men ikke desto mindre har mange mennesker alligevel set sig vrede på ham, og han har gennem de seneste år fået mange vrede beskeder og endda dødstrusler fra sydkoreanere og koreanere i USA, der blandt andet beskylder ham for at være hemmelig agent for det nordkoreanske regime.

"En person skrev til mig og gav en meget detaljeret beskrivelse af, hvordan han vil opsøge mig i mit hus og gøre skade på mig. Andre skriver bare, at de håber, at jeg dør, og at de gerne vil være dem, der sørger for, at det kommer til at ske," siger han.

Inviteret på besøg i Nordkorea

Selv om Dushku tilsyneladende ikke har sympati for det nordkoreanske styre, betyder twitter-venskabet med regimet, at han i dag har et stående tilbud om at besøge landet, og han afviser ikke, at han vil benytte sig af tilbudet.

"Jeg vil elske at se Arirang Festivalen," siger han med henvisning til den årlige gymnastikfestival i Nordkorea, der blandt andet af den britiske avis The Guardian er blevet udråbt som "Det underligste show på kloden".

Nordkoreas Twitter-profil blev i sidste uge overtaget af hackere, der endnu har kontrol over profilen. Men profilen følger dog stadigvæk Jimmy Dushku.

Følg ComON på Twitter her.

Følg ComONs journalister på Twitter.

Læs også:

Nordkorea truer verdensfreden: Her er deres mystiske gadgets

Nordkorea: Kan du gætte Den Store Leders mystiske smartphone?  




IT-JOB

Danske Commodities A/S

Operations and process controller

Schilling ApS

Tech teamlead - Backend

MAN Energy Solutions

Development Tools Specialist

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Sr. Functional Architect - SAP
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere