Microsoft henter hjælp til dansk virus-info

Microsoft får assistance til at informere sine danske kunder om virus. Verdens største softwareselskab lægger Eurotrust-datterselskabet Virus112's virusadvarsler ud på sit danske websted.

Microsofts henter hjælp til at informere danskerne om sikkerhedsproblemer. Microsoft har allieret sig med Eurotrust-datterselskabet Virus112, hvis virusadvarsler fremover vil kunne læses på Microsofts danske websted.

Det sker for at give de danske kunder adgang til opdateret information på dansk om nye vira og orme, forklarer marketingchef for sikkerhedsområdet i Microsoft, Pia Torpe.

Hun erkender, at den danske del af Microsoft ikke altid har haft informationerne om nye sikkerhedsproblemer som de første, og softwareselskabet vælger nu at lade en ekstern leverandør holde webstederne opdateret med de seneste virusadvarsler.

- Vores hoved-intelligence ligger i USA, og på grund af tidsforskellen er vi ikke altid up-to-date her. Men vi vil gerne kunne informere via vores kanaler døgnet rundt, siger hun.

Brugerne kan også klikke fra Microsofts sider til Virus112's scanner og få tjekket systemerne for vira og orme.

I Virus112 mener salgschef Brian Petersen, at man bør tage så mange kanaler som muligt i brug, når det gælder sikkerhedsproblemer.

- Selv om vi gentagne gange advarer folk om at passe på, viser vores erfaring, at budskabet ikke kan gentages for ofte, siger han.

Virus112 fremhæver, at selskabet får mulighed for at trække på Microsofts egen viden om sårbarheder i selskabets software.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer