Artikel top billede

Direktør Pauli Joensen kommer sammen med en række ledende medarbejdere til at sidde på ti procent af ejerskabet i den nordiske nichedistributør Aurora Group.

Svensk distributør køber dansk guldæg

Svensk distributions-koncern breder sin forretning ud og fordobler sin omsætning med opkøb af danskejet niche-spiller.

Den svenske distributions-koncern Deltaco AB vokser til næsten dobbelt størrelse, efter at koncernen har indgået aftale med danske Solar om at overtage den nordiske nichedistributør Aurora Group.

Deltaco har i forvejen en omsætning på godt en halv milliard danske kroner, men kan med købet af Aurora Group nu lægge yderligere 450 millioner kroner til sin volumen, som dermed vokser til over en milliard danske kroner.

Med opkøbet fastholder Deltaco sin strategi om vækst gennem "opkøb af veldrevne nichedistributører inden for it-verdenen," siger Aurora Groups koncerndirektør Pauli Joensen i en kommentar.

"Men der er tale om en stor bid for Deltaco, som har været dygtige til at tjene penge, ligesom vi i Aurora Group har haft en positiv økonomisk udvikling de sidste fire-fem år," lyder det fra Pauli Joensen. Han har store forventninger til de nye tider for Aurora Group, som i sit seneste regnskab kunne præsentere et overskud på omkring 20 millioner kroner.

Pauli Joensen fortsætter i sit job, ligesom han selv sammen med en række ledende medarbejdere går med over i den nye ejerkreds med en samlet ejerandel på omkring 10 procent.

Aurora Group er specialiseret indenfor accessories til consumer-markedet. Selskabet vil fortsætte som et selvstændigt datterselskab i Deltaco-koncernen, der i forvejen består af datterselskaberne Alcadon og SweDeltaco. Det er kun godt et år siden, at Deltaco købte netop Alcadon, som er specialiseret indenfor distribution af data- og teleprodukter.

Trods den store bredde i Deltacos forretningsområder forventer Deltaco efter købet af Aurora Group at kunne opnå en række synergier på produkt- og indkøbssiden.

Den endelige overtagelse er betinget af godkendelse af de norske konkurrencemyndigheder og ventes at falde endeligt på plads i løbet af april.

Læs mere:

Deltaco i svensk storopkøb
Deltaco skal på børsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere