Artikel top billede

Den nu 85-årige Martin Cooper gennemførte verdens første opkald med en mobiltelefon i april 1973.

Mobiltelefonen fylder 40 år

På 40 år har mobiltelefonen erobret verden. Hvad bliver det næste?

Den 3. april 1973 gennemførte Motorola-ingeniøren Martin Cooper verdens første mobiltelefon-opkald foran en gruppe af særligt indbudte journalister. Han ringede til sin kollega Joel S. Engel hos Bell Labs med en prototype-telefon, der vejede mere end et kilo og målte 23 centimeter i højden og 13 cm i bredden.

Prototypen havde en meget begrænset batteritid på 30 minutter og tog 10 timer om at lade op igen.

Men Martin Cooper kunne alligevel stolt fortælle sin kollega, at han talte fra en "rigtig mobiltelefon". Dermed kan mobilen fejre sin 40 års fødselsdag i denne uge. I dag er der mere end seks milliarder mobiltelefon-abonnementer, og i mange lande er der flere mobiltelefoner end indbyggere.

"På 40 år har vi bevæget os fra mobiltelefonen som et redskab for forretningsmanden til en verden, hvor alt er forbundet. I fremtiden kommer vi til at se mange flere enheder. Vi vil bruge alle vores sanser," siger den tidligere leder af Institute of Engineering and Technology, Mike Short, til BBC.

Han henviser til computerbriller og smartwatches som den næste store mobile trend.

Martin Cooper er nu 85 år, og han bliver stadig regnet som mobiltelefonens fader. I et tidligere interview med BBC har han indrømmet, at den høje pris for de første mobiltelefoner fik ham til at tvivle på mobilens potentiale som masseprodukt. De første modeller fra Motorola kostede mere end 20.000 kroner i 1983.

Men Cooper var sikker på, at telefonen ville blive mindre.

"Vi havde en forestilling om, at mobiltelefonen en dag ville blive så lille, at du kunne hænge den under sit øre eller få den implanteret under huden," sagde Cooper.

Han fortæller, at mobiltelefonens rødder rækker tilbage til slutningen af 1960'erne, da biltelefonen blev opfundet hos AT&T.

Cooper havde en drøm om at skabe noget, der "ville repræsentere et individ, så du kunne give et nummer til en person og ikke til et sted, et skrivebord eller et hus".

Motorolas første kommercielle håndholdte mobiltelefon, DynaTAC 8000X, kom i 1983. Navnet var en forkortelse for Dynamic Adaptive Total Area Coverage. Den havde en standbytid på hele otte timer - næsten nok til en hel arbejdsdag.

DynaTAC-telefonerne kan ses i mange film og tv-serier fra 1980'erne. Den klodsede enhed er måske bedst kendt som Gordon Gekko's telefon fra filmen "Wall Street".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren