Artikel top billede

Windows-brugere holder fast i oldgammelt system: Vil ikke sige farvel

Microsoft vil videre. Men folk vil ikke sige farvel til Microsoft-system, der snart har 12 års fødselsdag.

En tredjedel af alle Windows-brugere ser ud til at blive ramt, når Microsoft om et år stopper helt med at udsende sikkerhedsopdateringer til Windows XP. Det sker 8. april 2014.

Der har tidligere været en del furore om udløbsdatoen, der ikke afliver XP, men alene betyder, at Microsoft indstiller udviklings- og opgraderingsarbejdet af systemet. Det kan du læse mere om her.

Nedgangen i antallet af brugere af Windows XP er faldet markant, og det tegner til, at millioner af Windows-brugere vil blive ramt, når XP skal sendes på pension om et år.

Således viser tal fra webanalyse-firmaet Net Applications, at det ellers støtte fald i antallet af Windows XP-bruger stort set stoppede omkring årsskiftet.

Brat opbremsning

I de seneste tre måneder er Windows XP's brugerandel således kun faldet med gennemsnitlig 0,12 procent om måneden.

I de 12 foregående måneder var det gennemsnitlige fald 0,68 procent om måneden. I de 12 måneder før det, var det gennemsnitlige fald 0,83 procent om måneden.

Holder opbremsningsraten nogenlunde det nuværende niveau i det næste år, vil omkring hver tredje Microsoft-baseret computer være udstyret med Windows XP, når udløbsdatoen rammes.

Det er væsentligt flere end både Microsoft og analysehusene har forventet. De har hidtil estimeret, at mellem 10 procent og 20 procent af computere anvendt i erhvervslivet vil køre på XP til april næste år.

Microsofts CFO, Peter Klein, har tidligere meddelt, at 60 procent af virksomhederne i dag kører med Windows 7.

Og da kun ganske få virksomheder kører med det udskældte Vista, tyder alt dermed på, at små 40 procent af de Microsoft-baserede virksomheder i dag i en eller anden udstrækning har XP som styresystem.

Når udløbsdatoen rammes til april 2014, er det 12 år og fem måneder siden, at XP så dagens lys.

Dermed bliver XP det længst-levende styresystem fra Microsoft, idet det hidtil ældste var Windows NT, der blev 11 år og fem måneder, før Microsoft stoppede med at udsende gratis sikkerhedsopdateringer til det.

Du kan få overblikket over den vilde udvikling, som Windows har gennemgået gennem årene her.

Læs også:

10 gratis værktøjer til den professionelle Windows-bruger

Se Windows' vilde forandring gennem tiderne

Fem dage med Windows 8: Hit eller flop?

Uenighed om XP: Skal supporten leve videre eller ej?

Medie: Derfor er Microsoft på vej ind i en dyb krise

Denne feature i Windows 8 skræmmer brugerne væk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis