Artikel top billede

Foto: Mads Elkær.

Din hæveautomat er en tikkende malware-bombe

Hæveautomater og terminaler er alt for lette mål for it-kriminelle, lyder vurderingen fra en sikkerhedsekspert. Se hvor nemt det er, at snyde maskinerne.

Læs også:
Kreditkort-svindel afsløret - af hackere

Malware fundet i hæveautomater

Hæveautomater og terminaler (de såkaldte Point of Sale eller POS-enheder) er efterhånden et yndet mål for it-kriminelle, og det er der en god grund til.

"Det er et nemt mål, og der er gode muligheder for at få adgang til følsomme oplysninger, herunder både kortnumre og PIN-koder, hvilket gør oplysningerne meget nemme at sælge på det sorte marked," fortæller Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert i firmaet CSIS.

Computerworld har tidligere beskrevet, at der er fundet malware i hæveautomater, som har medvirket til, at der er kompromitteret kort i flere store amerikanske banker.

Den historie kan du læse her: Malware fundet i hæveautomater

Men det er ikke kun i de amerikanske banker, at der er fundet inficerede terminaler og hæveautomater.

Der er også eksempler fra vores eget kongerige.

"Dexter er navnet på en malware, som går direkte efter netop denne type data, og der er danske eksempler på inficerede enheder, men foreløbig er antallet heldigvis ikke så stort, som i flere andre lande," siger Peter Kruse.

Nemt mål med stort potentiale

Tidligere har det været fysiske aflurere, der er blevet monteret på hæveautomaterne, som gav adgang til informationerne på magnetstriben og pinkoder.

Men tendensen går i større og større grad mod ondsindet software.

"Mange af terminalerne er online-tilsluttede Windows-maskiner, hvilket betyder, at det er de samme sårbarheder som på en almindelig computer, der kan udnyttes," fortæller Peter Kruse.

"Når en terminal er inficeret, så dumper det ondsindede program hukommelsen, som indeholder alle tænkelige informationer om kortholderen. Denne teknik betyder også, at man slipper uden om en eventuel kryptering. Det er meget ukompliceret."

I Tyskland har man allerede forbudt, at hæveautomater og terminaler er baseret på Windows, og det kan være vejen frem, fortæller sikkerhedsmanden.

"Metoden er så nem at udnytte, og resultatet er solide kreditkortdata. Der er allerede flere eksempler på, at hoteller, også et dansk hotel, er blevet inficeret. I denne type virksomheder bliver der kørt mange kreditkort gennem systemet på en enkelt dag."

"Rigtig mange systemer er i dag baseret på Windows, og derfor kan det blive svært, at fjerne dem fra virksomhederne, men det kan være en mulighed."

Læs også:
Kreditkort-svindel afsløret - af hackere

Malware fundet i hæveautomater




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis