Artikel top billede

Danske it-firmaer: Sådan klarer vi lockout for vores ansatte

Tusindvis af ansatte i danske it-virksomheder bliver ramt af skolelukningerne under næste uges lockout. Se her, hvordan it-firmaerne vil håndtere problemet.

Vil lærerernes lockout betyde, at virksomheder landet over står øde og tomme hen, eller vil bestyrelseslokalerne blive omdannet til en mindre børnehave med fællessang og pudekamp?

Svaret er lidt af hvert, hvis man spørger de danske it-virksomheder, som synes at tage lærernes lockout meget roligt. 

"Vi har selvfølgelig en række medarbejdere, der kan være berørt af lærernes lockout. Vores overordnede politik er, at dem, der kan arbejde hjemme, bare gør det," siger Charlotte Lundblad, HR-direktør fra CSC-nordic.

Derudover vil CSC indrette nogle områder, som ikke er kundefølsomme, hvor medarbejdere, der ikke har anden mulighed, kan få passet de skoleløse børn.  

CSC har omkring 1.600 medarbejdere i Danmark. 

I skal endelig bare arbejde hjemme

CSC er ikke alene om den politik.

For henvender man sig hos en mindre virksomhed som Microsoft-partneren Avanade, så er situationen ikke meget anderledes. 

"Vi er fuldstændig åbne overfor, at vores medarbejdere forsøger at arbejde hjemme - hverdagen skal jo gå op for dem, der kan være ramt af lockouten. Men flere medarbejdere har vi nu heller ikke med børn i den alder, så det skal vi nu nok klare," siger Morten Steiner, der er administrerende direktør i Avanade Nordic.

Han fortæller, at selskabet i vid udstrækning vil gøre det muligt for folk at arbejde hjemme, men hvis det ikke er muligt, så skal de nok også finde en løsning.

Avanade har omkring 75 medarbejdere i Danmark.

Sådan løser EG og HP problemet

Hos EG, det tidligere EDB Gruppen, har man netop haft problematikken oppe at vende i ledelsesteamet, hvor man har drøftet, hvad der kan og skal gøres. 

"Det er først og fremmest vigtigt, at vi hjælper vores medarbejdere. Men overordnet henstiller vi til, at medarbejderne arbejder hjemme, får passet deres børn eller tager noget ferie. Hvis ingen af tingene er mulige, så har vi booket et mødelokale på alle vores lokationer, der kan fungere som en løsning," siger Tina Bodin HR-direktør for HG. 

EG har omkring 450 medarbejdere i Danmark. 

Tina Bondin fortæller videre, at der har være flere medarbejdere forbi og forhøre sig om situationen.

Ikke nogen ændringer

Men i princippet er det bare virksomhedens oprindelige politik, som man fortsætter med.

"Vores holdning er ikke meget anderledes end normalt. Forsøg at få dem passet ellers så tag dem med på arbejde. Det hænder jo også normalt, at medarbejdere står i en situation, hvor de bliver nødt til at være på arbejde og ikke kan få børnene passet," siger hun. 

"Hvis det tager flere uger, er det jo bare sådan, det er. Det vigtigste er, at vores medarbejdere ikke bliver taget som gidsler i den her lockout." 

Hun mener også, at it-branchen måske står lidt bedre end så mange andre brancher.

Det skyldes, at det i mange henseender er muligt for folk at arbejde hjemme i modsætning til de mere produktionsorienterede erhverv.

Måske nogle mere kreative løsning på vej? 

Hos HP Danmark er man også helt på linje med de andre it-virksomheder.  

"Vi har skrevet en officel mail rundt til medarbejderne, hvor vi meddeler, at hvis man er nødsaget til at arbejde hjemme, så er  det helt okay med HP - hvis man vel og mærke kan få det koordineret hensigtmæssigt," siger Henrik Kirkeskov, der er kommunikaitonschef for HP Danmark. 

Han fortæller videre at de også har booket et konferencelokale, så HP kan stille fysiske lokaler til rådighed for de børn, der eventuelt vil blive taget med på arbejde.  

Og så vil man se tiden an, inden man begynder at lave et helt stort arrangement.

"Vi må vente og se omfanget af lockouten, men det kunne da godt være, at vi skal finde på nogle mere kreative ting til børnene, hvis det trækker ud," fortæller Henrik Kirkeskov.

Hvorvidt børnene kan se frem til en længere omgang kodegymnastik eller selv må samle deres computere, står dog hen i det uvisse. 

HP Danmark har omkring 450 medarbejdere. 

Lockouten vil indtræde på tirsdag, hvor lærerne vil blive sendt hjem, og skolerne som følge her af vil stå tomme hen. 

Læs også: 
Du spilder kostbar tid på emails: Så galt står det til

Sådan får du 15 min. ekstra til hver ansat - hver dag

Sådan bliver dine medarbejdere mere effektive




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere