Artikel top billede

Justitsminister Morten Bødskov (S) har fået et paragraf 20-spørgsmål smidt i nakken efter partifælles udtalelser om effekten af overvågning af danskerne på nettet.

Logningssag: Har justitsminister vildledt Folketinget?

It-ordførers opsigtsvækkende udtalelser skaber problemer for minister. Har han vildledt Folketinget?

Opsigtsvækkende udtalelser fra Socialdemokraternes it-ordfører Trine Bramsen på en telekonference i sidste uge sætter nu spørgsmålstegn ved, om justitsminister Morten Bødskov kan have vildledt Folketinget.

På konferencen udtalte Trine Bramsen nemlig, at den udskældte sessionlogning har været brugbar i flere sager, der omhandler børneporno, mord og våbenhandel.

Det udsagn har hun siden fastholdt overfor Computerworld.

Kritisk spørgsmål

"Det er virkelig interessant, hvad Trine Bramsen udtaler. For enten digter hun for at argumentere for sessionlogning, eller også har Justitsministeriet forholdt Folketinget oplysninger om anvendelsen af sessionlogning," siger Pernille Skipper, retsordfører fra regeringens støtteparti Enhedslisten til Computerworld.

Hun har derfor sendt Justitsminister Morten Bødskov (S) et paragraf 20-spørgsmål i kølvandet på modstridende oplysninger om effekten af sessionslogning.

Paragraf 20-spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt ministeren har tilbageholdt oplysninger for Folketinget i en rapport fra december, hvor der står, at sessionlogning - også kendt som overvågning af danskernes internetforbrug - kun har ført til opklaring af én sag.

Skal svare sandfærdigt

På jævnt dansk betyder det, at enten lyver Trine Bramsen om brugen af sessionlogning for at beskytte en lovgivning omkring overvågning af danskernes internetadfærd, eller også lyver justitsminister Morten Bødskov og hans embedsmænd i den rapport, som Retsudvalget blev præsenteret for i december 2012.

"Retsudvalget har eksplicit beder om en kvantitativ opgørelse over sessionlogning-oplysninger. Hvis den rapport ikke er fuldstændig, så har justitsministeren tilbageholdt oplysninger, og det er en meget alvorlig sag, da en minister skal svare sandfærdigt og fuldstændigt overfor Folketinget," lyder det fra Pernille Skipper.

Inden justitsministeren har svaret på paragraf 20-spørgsmålet, ønsker Pernille Skipper ikke at spekulere i konsekvenser for ministeren.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Morten Bødskov.

Du kan til gengæld se hele ordlyden i Pernille Skippers paragraf 20-spørgsmål her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere