Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Analytiker: Derfor bør Telenor fyre mange flere ansatte

Trods 300 fyringer er fedtet slet ikke skåret væk fra Telenor-organisationen, mener analytiker. Også et andet teleselskab har brug for slankekur.

Læs også:
Her rammer Telenors fyringer: En gruppe rammes hårdt

Telenor-boss: Sådan vil jeg ændre Telenor

Den triste besked om endnu en fyringsrunde ramte onsdag de Telenor-ansatte i Danmark. Næsten 300 stillinger nedlægges og andre outsources.

Meldingen kommer dog langt fra som et chok med den intense konkurrence på markedet, hvor priskrig og faldende indtjening flere gange har gjort større organisationstilpasninger nødvendige.

Ifølge Poul Ernst Jessen, analytiker hos Danske Bank Markets, lå fyringsrunden hos Telenor da også lige til højrebenet i lyset af selskabets faldende omsætning og indtjening.

Havde forventere større reduktion

Han havde faktisk forventet en langt større reduktion af medarbejdere.

I sammenligning med teleselskabet 3 er Telenors organisation nemlig, selv efter fyringsrunden, gumpetung.

"I lyset af hvor mange medarbejdere Telenor har i sammenligning med 3, så havde jeg troet, at Telenor ville have taget hårdere fat. Telenor vil stadig have et problem på omkostningssiden," lyder det fra Poul Ernst Jessen.

For mens Telenor efter fyringsrunden har cirka 1.950 ansatte til en forretning, hvor 80-90 procent af indtjeningen kommer fra mobiltelefoni, klarer teleselskabet 3 sig med langt færre ansatte.

3 har omkring 600 ansatte i Danmark.

Poul Ernst Jessen kan derfor forestille sig, at mere oprydning venter forude.

Også dette store danske telefirma går hårde tider i møde

Heller ikke Sydbanks analytiker Morten Imsgaard vil afvise, at flere tilpasninger venter forude for Telenor.

"Det bliver konkurrencesituationen, der afgør, om man er tvunget til at tilpasse sig, men det afhænger også af, om Telenors nye strategi med at fastholde de eksisterende kunder lykkes," siger Morten Imsgard.

Han forudser også hårde tider for Telia.

"Telia er det selskab, som indtjeningsmæssigt har det sværest i Danmark, og jeg ville ikke blive overrasket, hvis man også ser dem lave en tilpasning af organisationen," udtaler Morten Imsgard.

Netop som konsekvens af den hårde konkurrence valgte Telenor og Telia sidste år at slå deres netværk sammen.

Morten Imsgard mener desuden, at Telia kan blive presset yderligere i takt med, at Telenor som den sidste operatør tilbyder sine kunder 4G på deres delte netværk.

"Rent omkostningsmæssigt er det en god ide at lægge netværkene sammen, men omvendt bevæger vi os ind i en tid, hvor netværkskvalitet bliver et af de vigtigste konkurrenceparametre. Ved at dele netværket giver man afkald på muligheden for at kunne differentiere sig fra en af sine væsentligste konkurrenter," lyder det fra Morten Imsgard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere