Artikel top billede

(Foto: nikoretro, flickr-bruger, creative commons)

Google dræber sin nyhedslæser - og en håndfuld andre tjenester

En elsket webtjeneste må lade livet.

Det er blevet en tradition, at Google laver forårsrengøring og smider udtjente tjenester og produkter i skraldespanden.

Men denne gang er det kommet bag på mange, at Google Reader er blandt de skrottede tjenester.

Ifølge Google vil RSS-tjenesten lukke ned 1. juli i år.

Årsagen er, at brugertallet på nyhedslæseren er dalet, og at Google gerne vil lægge sine kræfter i produkter, der kan give bedre overblik over nyheder. Man kan gætte på, at Google håber at bringe Google+ i spil på den front.

Selv om der allerede er oprettet underskriftsindsamlinger for at redde Google Reader, bør eksisterende brugere allerede nu eksportere data fra Google Reader.

Google har nemlig et meget usentimentalt syn på lukningen af tjenester, og de fortryder det sjældent. Hvis man tvivler på det, så tjek bare listen over tjenester, som Google har lagt i graven de seneste år.

Disse tjenester dør også

På den officielle Google Blog kan man læse, hvilke andre tjenester og api'er, der lukker ned.

De fleste kommer den typiske bruger ikke til at savne.

Det er dog værd at bemærke, at Google lukker desktopversionen af den roste fototjeneste Snapseed, som Google købte sidste år. Mobile apps til iOS og Android kan dog stadig hentes i app stores. Det er også sandsynligt, at Snapseed-funktioner vil finde vej til Google+ på et tidspunkt.

Drab på et knudepunkt

Men lukningen af Google Reader er ikke blot lukningen af Googles egen tjeneste.

Der er en underskov af tjenester, som enten bygger på brugerens eksisterende data i Google Reader - eller som bygger videre på den. For eksempel intelligente nyhedslæsere, der analyserer på brugerens eksisterende nyhedskilder og på den baggrund præsenterer ham for andre. For eksempel Zite. En af tjenesterne, Feedly, lover dog, at firmaet er ved at opbygge en åben api, der kan tage over, når Google Reader har taget sin sidste vejrtrækning.

RSS som brugervendt-teknologi blev allerede slået ihjel af flere kommentatorer i 2011. Og selv om der måske også er mange Google Reader-fans blandt ComONs læsere, har MG Siegler ret i, at "normale" mennesker stadig ikke aner, hvad RSS er.

ComON-redaktionen er i fuld sving med at opstøve alternativer til Google Reader. Har du allerede fundet en alternativ RSS/Nyhedslæser, så del den med os i kommentarfeltet. Eller via mail. I mellemtiden er her lidt inspiration fra vores arkiver:

Her er de bedste nyhedslæsere til din iPad




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel