Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Telenor i stor dansk fyringsrunde: Skærer drastisk ned

Telenor fyrer 138 ansatte og fjerner yderligere 150 stillinger ved naturlig afgang. Se her, hvad de mange fyresedler skyldes.

Læs også:

Telenor-boss: Sådan vil jeg ændre Telenor

Telenor-boss opfordrer til våbenhvile i priskrigen

Telenor i Danmark barberer kraftigt ned på antallet af medarbejdere i selskabet som led i en ny strategi, der skal sikre en enklere og mere profitabel forretningsmodel.

Selskabet fyrer således snarest 138 ansatte, ligesom 38 stillinger skal outsources.

Hertil kommer, at 150 stillinger ikke vil blive genbesat, når de i årets løb bliver ledige.

Telenors direktør, Marek Slacik, siger i en meddelelse, at det er nødvendigt at reducere antallet af ansatte for at skære ned på selskabets omkostninger og "gøre plads til nye kompetencer."

Det sker med henvisning til, at Telenor sideløbende med fyringerne vil ansætte 50 nye medarbejdere med "de rette kompetencer."

"De skal bidrage til at bære os gennem den transformation, vi har indledt," lyder det fra Marek Slacik.

Ny strategi

Baggrunden for fyringerne skal findes i en ny strategi, som frem mod 2016 skal sikre, at Telenor har en "enkel og robust virksomhed," som det hedder.

"Vi vil målrettet søge forenkling både for vores kunder og for os selv, da enkle processer er en forudsætning for at drive en profitabel forretning," siger Marek Slacik.

Han bedyrer samtidig, at det er slut med at have ensidig fokus på at skaffe nye kunder.

I stedet vil selskabet fokusere langt mere på at sikre loyalitet og stor tilfredshed blandt de nuværende kunder - blandt andet ved hjælp af nye produkter.

Han peger på, at der formentlig bliver tale om de største forandringer, som Telenor nogensinde har gennemført i Danmark.

Med i organisationsændringer hører, at Telenor ansætter en række nye direktører.

Hertil kommer, at selskabet deles op i to divisioner, nemlig en kundedivision og en såkaldt brand- & marketingdivision.

"Ligesom andre teleoperatører er vi udfordret af en høj grad af kompleksitet, og vi vil foretage store investeringer i at forandre virksomheden. Vi skal træffe nogle svære beslutninger i de kommende år, men det er nødvendigt for at kunne se kunderne i øjnene og fortælle dem uden at blinke, at vi leverer den bedste service og de bedste produkter på markedet," siger Marek Slacik i en pressemeddelelse.

Telenor-direktør Marek Slacik fortalte fornylig Computerworld om sine planer med Telenor. Det kan du læse her: Telenor-boss: Sådan vil jeg ændre Telenor




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer