Artikel top billede

(Foto: www.zoltansarosi.com)

TDC: Derfor sender vi Fullrate i haserne på 3 og Telia

Interview: TDC-ejede Fullrate går i hælene på rivalerne med fri tale-pakker. Men der er skam ikke tale om en priskrig, fortæller koncerndirektør Anders Jensen. Se her, hvad der så er tale om.

I midten af februar satte teleselskabet 3 gang i en ny fase i priskrigen på det danske marked ved at lancere pakker med fri tale.

Så fulgte Telia efter, og nu, i denne uge, lancerede det TDC-ejede lavprisselskab Fullrate ligeledes pakker med fri tale.

Det skete på trods af, at TDC sidste år fra officiel side trak sig ud af priskrigen med ordene om, at krigen var både ekstremt kortsigtet og skadelig.

Hvorfor er TDC i priskrig?

Computerworld har derfor spurgt TDC's koncerndirektør, Anders Jensen, hvordan de to ting harmonerer.

Hvorfor er I trådt ind i priskrigen igen?

"Jeg vil gerne undgå at kalde det en priskrig, og det er i øvrigt langt fra alle kunder, der har fordele ved de nye abonnementer," siger Anders Jensen fra TDC. 

"Men det er et prispunkt, som er kommet under pres, og vi er nødt til at reagere, når der sker noget på markedet. [/size]I forbindelse med vores strategiudspil sidste efterår gjorde vi det meget klart, at Fullrates opgave er at svare på prisudspil," fortsætter han. 

Anders Jensen lover samtidig, at hverken Telmore eller andre af TDC's brands kommer til at følge efter bevægelserne på markedet lige nu.

Det værste er overstået

Hvor bekymret er du over den seneste optrapning med 3's udspil?

"Priskrigen gennem det sidste halvandet år har overordnet set været meget destruktiv, men jeg tror, at vi har været igennem det værste. Fri tale er ikke det værste, der er sket, for tale bliver mindre og mindre værd, og derfor er jeg mindre bekymret for dette udspil," siger Anders Jensen og uddyber:

"Jeg mener, at det, der har været mest destruktivt, er den utrolige mængde data, der er havnet i forskellige typer af pakker. At data er vitalt for vor fremtid, tror jeg, at alle operatører kan blive enige om. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi skaber værdi omkring mobil data."

Man har længe snakket om, at nogen før eller siden knækker nakken på den intense konkurrence. Hvordan ser det ud fra din stol?

"Jeg kan bare konstatere, at markedet fortsat er overetableret, og der findes i min optik et netværk for meget på det danske marked. Når man bygger infrastruktur, er det vitalt, at man kan tjene penge på det, så man kan fortsætte med at udbygge. Det bliver et problem, især i lyset af den eksplosion af mobil data, som vi kun lige har set starten på," siger TDC's koncerndirektør Anders Jensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren