Artikel top billede

EET: Opkøb nummer 19 kommer også i 2013

Interview: Efter 18 opkøb på 15 år er distributøren EET sulten igen - men nu går koncernchef John Thomas efter større fisk.

"Vi er rykket et niveau op i forhold til tidligere akkvisitioner," konstaterer EET Europarts koncernchef, John Thomas, efter at det nye opkøb af distributionsaktiviteterne i danske Kjaerulff1 er en realitet. Det er det 18. opkøb siden 1998.

Opkøbet er det næststørste i EET's historie. Det største var sidste års opkøb af reservedelsdistributøren Europarts, som var til stede i 12 lande.

"Jeg vil blive meget overrasket, hvis ikke der minimum kommer et opkøb til i 2013," lyder det fra EET-chefen, som dog samtidig siger, at der ikke ligger opkøb og venter i skuffen lige nu.

Med købet af distributionsaktiviteterne fra Kjaerulff1 får EET Europarts styrket nye forretningsområder. Tydeligst træder satsningen på distribution af high-end audio/video-produkter frem. I sidste uge indgik EET Europarts en aftale med B&O om at blive distributør på B&O Play.

I forvejen har EET succes med hi-fi-brandet Libratone, og med opkøbet af distributionsaktiviteterne fra Kjaerulff1 får EET Europart luksus-mærket Loewe ind.

"Det passer perfekt ind i vores strategi, hvor vi vil satse på luksusbrands inden for lifestyle electronics," siger John Thomas.

Han peger samtidig på, at der er flere match mellem EET Europarts og Kjaerulff1, som gør, at opkøbet giver god mening for EET.

Blandt andet sælger Kjaerulff1 en række produkter som tv-bokse og tilbehør under eget navn. Den type forretning driver EET Europarts også i dag, hvor distributøren har sin egen serie af storage, som private brand under navnet Micro-storage. EET er også medejer af periferiproducenten Sandberg.

At den nye type produkter ligger indenfor tv og audio, mener John Thomas ikke er noget problem.

"Teknologiudviklingen gør, at vi kommer mere og mere i samme boldgade. Der er efterhånden meget begrænset forskel mellem en computerskærm og et fladskærms-tv. Tingene smelter sammen. Derfor mener jeg også, at de nye forretningsområder hænger fint sammen med den forretning, vi har i dag," siger John Thomas.

Lukker ned i Odense

Han fortæller, at det seneste opkøb også følger opskriften for, hvordan EET køber op.

"Vi kommer til at køre de to nye forretningsområder fra vores centrale logistikcenter i Ballerup. Vi skal have det ind i den almindelige logistikmaskine. Det er helt i tråd med, hvordan vi integrerer vores andre opkøb," siger John Thomas.

Han afviser i samme åndedrag muligheden for at åbne en afdeling i Odense, hvor Kjaerulff1 ellers ligger i dag.

"Kjaerullf1 har i dag medarbejdere i Nordjylland, Kolding og Odense. Den største del af styrken er sælgere og produktmanagere. De kommer til dels til at arbejde fra hjemmeadressen og vores kontor i Birkerød. Vi kommer ikke til at have kontor i Odense. Det gør vi ikke," konstaterer John Thomas og fortsætter:

"Sælgere skal jo primært være på vejen. De vil have de områder, de hele tiden har haft."

John Thomas regner med, at opkøbet af Kjaerulff1 kommer til bidrage med en omsætning på 100 millioner af kroner til EET Europarts-koncernen over de næste 12 måneder.

"Det svarer til det niveau, de har i dag i de nordiske lande og Polen, hvor de er til stede. Det er klart, at der går et stykke tid, fra vi køber op, til vi får indarbejdet konceptet i resten af koncernen. Men forretningen skal udvikles og blive større end de 100 millioner kroner. Når vi får lavet den gode stabile platform, skulle det da gerne blive en omsætning på 150 millioner kroner, vi får ud af det," siger John Thomas.

I forhold til købet af Europarts sidste år mener John Thomas ikke, at Kjaerulff1 er så omfattende en forretning at integrere i EET Europarts. Derfor er han også allerede nu på udkig efter flere opkøbsmuligheder. Han forventer mindst et opkøb til i år.

"Det er en del af vores strategi," konstaterer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere