Artikel top billede

Fagforbund: SAS skærer alle danske it-folk væk

260 danske it-arbejdspladser tilknyttet flyselskabet SAS ser ud til forsvinde, oplyser fagforening. "Trist," lyder det fra SAS.

I sidste uge aflevere flyselskabets SAS et regnskab med et stort millionunderskud, og nu ser det ud til, at 260 it-folk enten bliver fyret eller flyttet til Sverige.

"Prosa ser med stor alvor på udviklingen i SAS. Som det ser ud i øjeblikket, vil der i løbet af foråret ske en reduktion af it-medarbejdere, som har med SAS at gøre, fra 260 til cirka 60, og de tilbageblevne placeres i Stockholm," forklarer formand Niels Bertelsen fra Prosa til Computerworld.

Samtidig ser det ud til, at en stribe folk vil blive virksomhedsoverdraget i forbindelse med de øvelser, selskabet udfører for at komme på fode igen.

"Dem, der ikke følger med til Stockholm, bliver formentlig virksomhedsoverdraget, og hvordan det kommer til at foregå, ved vi endnu ikke."

"Vi er selvfølgelig bekymret for, om omlægningen af SAS' it-strategi vil koste arbejdspladser for vores medlemmer," oplyser Niels Bertelsen videre.

"Vi ved heller ikke, hvor opgaverne lander henne, men vi følger nøje med i udviklingen," forklarer han.

Ny kontrakt skal (gen)tegnes

Af regnskabet kan man læse kortfattede tekst under "IT restructuring"

"A procurement of IT services is under way and expected to be
completed during the spring of 2013."

Tidligere har været spekulationer fremme om, hvorvidt CSC vil skulle fortsætte med at være storleverandør til selskabet.

SAS: "Trist"
Hos SAS offentliggør man "ikke detaljer omkring personalereduktion i de tre lande eller på afdelingsniveau" forklarer pressechef Trine Kromann-Mikkelsen fra SAS til Computerworld.

"Samlet skal omkring 1000 medarbejdere desværre forlade SAS i forbindelse med strategiplanen 4Excellence Next Generation," forklarer hun videre i en mail.

It-organisationen skal gennem en større omstrukturering med en helt ny organisationsform, som også kommer til at betyde, at der sker afskedigelser i Danmark, bekræfter hun.

"Det er trist at skulle sige farvel til dygtige medarbejdere, som i denne svære situation udviser en ekstrem loyalitet over for SAS," lyder det fra pressechefen, som reaktion på Prosas udmelding.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere