Artikel top billede

Microsoft ændrer vigtig bruger-licens efter hård kritik

Efter hård kritik fra brugerne ændrer Microsoft i licensbetingelserne for Office 2013. Se her, hvad ændringen betyder.

Microsoft dropper med omgående virkning alle planer om at indføre skrappe restriktioner i licenserne for Office 2013, som er blevet udråbt til at være en af de bedste Office-versioner nogensinde.

Du kan læse en stor-test af Office 2013 her.

Det betyder, at alle kunder får lov til at flytte softwaren fra én computer til en anden en gang hvert kvartal uden at bryde licensbetingelserne.

Microsoft har ellers tidligere haft planer om at indføre en restriktion, der ville betyde, at én licens kun ville kunne anvendes på én enkelt maskine.

Microsoft vender med beslutningen dermed tilbage til samme model, som i dag gælder for Office 2010.

Gælder kun retail-versioner

"Feedback fra kunderne viser, at de ønsker denne form for fleksibilitet. Og vi har vurderet, at det er fornuftigt, godt og retfærdigt," lyder det fra Jevon Fark, marketing-chef for Microsofts Office-division.

Microsoft understreger, at betingelserne alene gælder de såkaldte retail-versioner og altså ikke versioner, der er præinstalleret på computeren, når den bliver købt.

De nye regler betyder, at kunder, der har købt retail-versionen af Office 2013 vil kunne flytte softwaren til en anden pc, hvilket den oprindelige såkaldte EULA (end-user licensing agreement) ellers har forbudt.

Den oprindelige licens for Office 2013-udgaver, der bliver købt og betalt én gang for alle, har permanent været koblet sammen med den første pc, som softwaren bliver installeret på.

Du kan læse mere om denne sammenkobling af software og pc her.

Forbudt at fjerne software

Her har det også været forbudt helt at fjerne softwaren fra én pc for så at installere den på en anden - også selv om den anden pc har været en erstatning for den første i tilfælde af nedbrud, tyveri eller lignende.

De oprindelige betingelser har været mødt med hård kritik af mange brugere, som har fundet dem alt for restriktive og ude af trit med både markedet og de behov, som nutidens pc-brugere har.

Læs også:

Sådan binder Microsoft din Office-licens til computeren.

Office 2013 eller Office 365: Skal du eje eller leje din næste Office?

Så godt virker det nye Office 2013

Her er nøglen til knald eller fald for Office 2013

Overblik: Så mange udgaver af Office kan du få fingre i.

Stortest: Derfor er Office 2013 den hidtil bedste version.

Microsoft pønser på fire årlige opdateringer af din Office.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere