Artikel top billede

Derfor har du slet ikke brug for den nye Office

Skal du opgradere til den nye Office-pakke? Her er fire gode grunde til at lade være.

Som du utvivlsomt har bidt mærke i, så er Microsoft Office 2013 landet. Det er også Microsoft Office 365. Microsoft promoverer sidstnævnte for fuld skrue, men i denne artikel vil jeg argumentere for, at man faktisk ikke har brug for nogen af dem.

Det er nok ikke nødvendigt at forklare, men Office er den pakke af kontorprogrammer, som er mest udbredt i erhvervslivet. De fleste mindre virksomheder er især afhængige af tre af programmerne: Word, Excel og PowerPoint. Ikke desto mindre kan du her læse fire grunde til, hvorfor du slet ikke har brug for den nye Office.

1. En ny grænseflade betyder nye ting, der skal læres

Microsoft har endnu en gang foretaget rimeligt væsentlige ændringer i den grafiske brugergrænseflade i Office. Mange af dem er rent kosmetiske (såsom båndet, der har mistet sin farve og dybde), men der er også ændringer i programmernes funktionalitet.

Det er ikke nødvendigvis negativt (den nye Office er for eksempel mindre rodet), men det introducerer en læringskurve, og det sidste, du har brug for at bruge tid og penge på, er oplæring af dig selv og dine ansatte i at bruge en ny version af Office.

2. Det kan være problematisk at opgradere

Som det blev bemærket i en anmeldelse af Office 2013 i amerikanske PC World, kan det give vanskeligheder, hvis man skifter mellem 32- og 64-bit udgaver af kontorpakken: "Microsoft oplyser, at en licens til Office 365 kan dække en blanding mellem 32- og 64-bit installationer, men hvis man opgraderer fra Office 2010, så kan man ikke skifte mellem 32- og 64-bit. Man kan altså ikke opgradere en 32-bit udgave af Office 2010 til en 64-bit udgave af Office 365 eller omvendt."

Hvorfor nu det? Det virker tosset, at Microsoft ikke gør det muligt for kunder, som aktuelt kører Office i 32-bit, at skifte til 64-bit. Men sådan er det altså.

3. Stadig ingen apps til Android og iOS

Selvom Office 365 understøtter mobile enheder, så gælder det altså kun mobile enheder med Windows. Det betyder, at man ikke kan bruge Word, Excel og så videre på sin Android-tablet eller iPad. Man kunne ellers forestille sig, at det var noget, der kunne overtale folk til at opgradere, men indtil Microsoft vælger at tilbyde sådanne apps (og det er stadig ikke sikkert), så er der ingen mobilrelaterede fordele ved at opgradere til Office 2013.

4. Der findes både billige og gratis alternativer

Den største grund til at styre helt uden om Office 2013 er nok prisen. Selvom Microsoft nu tilbyder en abonnementsmodel, så man ikke behøver slippe så mange penge på én gang, så ændrer det ikke, at man stadig kan anskaffe sig en ganske anvendelig pakke af kontorprogrammer meget billigere - eller endda helt gratis.

Faktisk findes der ikke færre end fem udmærkede open source-alternativer til Office, der koster nul kroner. Får man alle de funktioner, som er i Office 2013? Nej. Men sådanne alternativer indeholder som regel 90-100 procent af de funktioner, de fleste virksomheder har brug for. Og hvis man foretrækker at have sine dokumenter liggende i skyen, hvor man kan få adgang til dem hvor som helst og når som helst, så bør man tage et kig på Google Dokumenter og Zoho Docs, som begge også er gratis.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere