Artikel top billede

Humor er et vigtigt våben når du sælger

... men lige så vigtigt, når du skal bygge kulturen op i salgsafdelingen. Se her hvordan du kan bruge humoren til at tjene penge.

"Umiddelbart er humor jo den direkte vej til god kemi og et godt salg. Når man har to mennesker, der smiler på samme tid, er man gået det første skridt i retning af at lave forretning sammen," siger Martin Frandsen, direktør i Coachers, der laver salgstræning.

Han mener, at humor kan være en vigtig del af en salgsproces. Men måske er brugen af humor endnu vigtigere, når man skal opbygge en god kultur i salgsafdelingen, påpeger han.


"Salgskultur har ofte rod i kolde fakta. Man måler hinanden og ser på, hvem der er bedst. Det er i høj grad konkurrencepræget. Og det betyder, at der både kan være tabere og vindere. Derfor har humor en central plads, hvis man vil undgå, at konkurrencen bliver negativ," siger Martin Frandsen.

Som et eksempel på, hvordan man kan bruge humor til at stable en god slagskultur på benene, nævner han kanvassalg.

"Noget af det sværeste for sælgere er, når man skal ringe kanvas - altså ringe ud til kunder man ikke kender. Det er en hård disciplin. Men hos en af mine klienter har man lavet humor ud af det. De har udnævnt en kanvasminister, der skal sørge for den gode stemning, mens sælgerne ringer," fortæller Martin Frandsen.

Kanvasministeren sørger for forskellige indslag, der holder humøret oppe.

"Det kan være, at alle klapper af hinanden i pausen, eller at de kaster tøjdyr efter hinanden, når man har fået bid."

For Martin Frandsen er hovedformålet at nedtone den negative effekt ved det hårde pres.

"I et salgsmiljø er du aldrig bedre end din sidste kamp. Derfor er det godt at bruge humor til at lette det pres, der altid ligger på en sælger. Uden humor bliver det for alvorligt det hele," siger han og fortsætter:

"Det er væsentligt, at man skal have fokus på, at det er skidesjovt at vinde, og at det stadig er sjovt, selv om man taber. Derfor har humoren efter mind mening en meget central plads, når man skal opbygge en god sælgerkultur."

Derfor mener Martin Frandsen også på, at humor er noget, en salgsleder bør tage alvorligt.

"Hvis man ikke synes, det glider så godt med humoren, kan det være en klar fordel at forberede sig hjemmefra. For humor skaber fællesskab," siger Martin Frandsen.

Kom og hør Martin Frandsen fortælle om salgskultur på Channelworld Expo 14. marts




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere