Artikel top billede

HP betaler én dollar i løn: Alligevel er HP-chef blevet styrtende rig

Meg Whitmans svimlende formue skyldes ikke HP, hvor lønnen er næsten ingenting. I stedet kommer pengene fra et andet stort it-selskab, der lægger bunden under topchefens rigdom.

Kanalen kender Meg Whitman som den store rorgænger hos it-giganten HP. Lidt mere ukendt er det, at Meg Whitman er mangemilliardær - og at hendes store formue ikke har noget med HP at gøre.

Med en formue på 1,9 milliarder dollar (mere end 10 milliarder danske kroner) kommer Meg Whitman ind på en plads som nummer 792 på magasinet Forbes årlige liste over verdens miliardærer.

Se listen over de allerrigeste it-milliardærer her.

Men hvor kommer Meg Whitmans formue så fra? Den kommer fra eBay. Gennem 10 år var Meg Whitman topchef for eBay, der i Danmark ejer dba.dk, som Ebay købte af ex-Zepto-investoren Karsten Ree i 2008.

Det var i øvrigt også i 2008, at Meg Whitman forlod Ebay.

Det er stadig eBay-aktierne, der luner på Meg Whitmans bankbog. For selv om HP, hvor hun officielt får 1 dollar i basisløn, gav Meg Whitman en kompensations- og bonuspakke til en værdi af 17,1 millioner dollar (knap 100 millioner danske kroner) sidste år, så var det vand i forhold til, hvad eBay-aktierne lagde til hendes formue.

Stigningen i eBay-aktierne forøgede Meg Whitmans formue med på 500 millioner dollar (2,8 milliarder danske kroner) sidste år.

Meg Whitman, der kom til HP i 2001 som afløser for tyskeren Leo Apotheker, er kendt som en støtte af republikanske Mitt Romney ved det seneste præsidentvalg i USA. I 2009 forsøgte Meg Whitman at blive valgt til guvernør i Californien som afløser for Arnold Schwarzenegger.

En kampagne, hvor hun ifølge det efterfølgende regnskab brugte 144 millioner dollar (825 millioner danske kroner) af egen lomme i forsøget på at blive valgt.

Trods de mange penge, der blev brugt på kampagnen, blev Meg Whitman ikke valgt til guvernør, og i 2011 tiltrådte hun som topchef hos HP.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere