Artikel top billede

Microsoft kryber i skjul i stor skattesag: Mørklægger sagen

Microsoft er tavs som graven om en konkret skattesag til 5,8 milliarder kroner. Tidligere har selskabet dog beskrevet sine betragtninger om skattebetaling i Danmark.

Læs også:
Politikere skændes om Microsofts skattesag

Skat: Microsoft skylder 5,8 milliarder kroner i skat

Skat har tidligere været tæt på Navision-salget

I den konkrete sag, hvor Skat kræver 5,8 milliarder kroner, har Microsoft ikke den store taletrang over for den brede offentlighed.

"Vi har ingen kommentarer til den konkrete sag," fortæller kommunikationsdirektør Anders Adelhorst fra Microsoft til Computerworld.

Imidlertid har it-giganten for blot tre måneder siden fortalt mere om, hvordan selskabets ser på skattebetaling i Danmark.

Det skete over for Computerworlds søstermedie Channelworld.
  
Channelworld stillede nemlig netop skarpt på Navision-salget og de dertil hørende produkter.

Skat ville ikke bekræfte om man i forbindelse med Microsoft-sagen ser på, hvordan software-giganten håndterede salget af C5, Nav og AX, der oprindeligt er danske produkter, dengang Microsoft købte Navision.

Det køb var igen årsag til at Microsofts største udviklingscenter i Europa, Microsoft Development Center Copenhagen, ligger i Vedbæk, hedder det i artiklen

Den halve milliard kroner, som selskabet havde i omsætning, var ifølge regnskabet en koncernintern indtægt, som alene afspejler omkostninger- og ikke produkternes markedsandele (og dermed salg), som Microsoft skriver i regnskabet.

"Derfor kunne netop den konstruktion være genstand for Skats efterforskning i Danmark," skriver Channelworld.

Det vil Skat dog ikke kommentere på. 

Microsofts kommentar

Channelworld stillede Microsoft spørgsmål om, hvorvidt selskabet betaler skat af royalties for Dynamics-produkterne C5, NAV og AX. 

Microsofts officielle svar for blot tre måneder siden var noget kortfattet:

"Microsoft Development Center Copenhagen ("MDCC") er et software-udviklingscenter, der bliver fuldt betalt for det arbejde, de udfører," udtalte Anders Adelhorst til Channelworld. 

Dermed tilkendegiver Microsoft, at selskabet ikke betragter Dynamics-produkterne C5, NAV og AX som danske varemærker, lyder det i artiklen, der også indeholder sætningen "Om Skat er af samme mening, er uvist".

Microsoft tidligere i clinch med Skat

I øvrigt har Microsoft tidligere erkendt at være involveret i tvister med Skat. 

Dog fremgår det ikke af denne Computerworld-artikel fra 2010, hvorvidt der er tale om samme skattestrid.
 
På den anden side viser historikken også, at selskabet faktisk betaler flere millioner kroner i skat - sammenlignet med visse andre it-virksomheder.

For nylig da landets virksomheders skattebetalinger blev offentliggjort, lå Microsoft nemlig blandt de største it-bidragsydere. Kun overgået af KMD og SAP. 

Betalingen af skat hos Microsoft var på 47,3 millioner kroner i 2011. Læs mere om det her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer