Artikel top billede

Derfor må en CIO aldrig bruge ordet 'kunde'

Klumme: Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis en CIO begynder at kalde den forretning, som han betjener, for sine 'kunder.' Se her, hvorfor det er et galt spor at slå ind på.

Det er altid en fornøjelse at høre en CIO tale passioneret.

For nylig havde jeg en sådan oplevelse, da Christian Mezler-Andelberg, CIO for den østrigske producent af bilkomponenter Magna-Steyr, indtog scenen på Computerworld CIO Executive Update.

For Christian Mezler-Andelberg har en kæphest, og det er en stor en af slagsen.

Når han hører en CIO-kollega eller en af sine ansatte i it-organisationen kalde resten af forretningen og slutbrugerne for "it-organisationens kunder," ser han med egne ord rødt.

Ikke din kunde

I en tid med øget professionalisering af it-afdelingen, med alt hvad dertil hører af interne SLA'er og afregninger, er det imidlertid ikke en atypisk formulering.

Men Magna-Steyr-CIO'en har ret: Forretningen og brugerne er ikke dine kunder, og de bør ikke omtales som kunder.

Og hvorfor så ikke det?

Svaret ligger i ordet.

Kunder er nogen, man markedsfører sig overfor.

Kunder er nogen, man sælger til. Kunder er nogen, der bestiller en vare - og kunderne har altid ret.

Overfører man det til forholdet mellem forretning og it-organisation, skal det gerne stå lysende klart, at det ikke er en gangbar dynamik for en moderne virksomhed.

Den store transformation

Netop i disse år gennemgår it-organisationen, og ikke mindst lederrollen - hvad end titlen er it-direktør, CIO, it-chef eller andet - en markant transformation.

Det er bevægelsen fra forretningens teknologileverandører til forretningens nødvendige samarbejdspartnere.

Det er en bevægelse, der sker i en erkendelse af, at i 2013 er den rigtige - med tyk streg under rigtige - brug af teknologi og teknologiske løsninger forskellen mellem at være førende på markedet og at sakke agterud.

Det er også en bevægelse, som it-organisationen skal omfavne, og hvor semantikken skal følge med.

Men hvis brugerne og forretningen ikke er kunder, hvad er de så?

Her vil jeg give ordet tilbage til Christian Mezler-Andelberg, der havde et meget enkelt svar:

De er dine kollegaer.

For kollegaer er nogen, man samarbejder med.

Line Ørskov er chefredaktør på Computerworld.

Læs også:

Her er opskriften: Sådan bliver du en dygtig CIO.

Danmarks bedste CIO: Sådan har vi effektiviseret.

Her er Danmarks fem dygtigste it-chefer.

Han er fremtidens CIO: Mikael Muncks mange evner.

Disse fire roller skal den moderne it-chef mestre.

Tjeklisten: Sådan får du styr på din forretning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel