Artikel top billede

Sådan gør du it-afdelingens ansatte skarpere og dygtigere

It-ansattes færdigheder skal altid være i trit med virksomhedens behov. Og det er langt lettere sagt end gjort. Se her, hvordan du kommer i mål.

Computerworld News Service: Du kan knytte centrale it-kompetencer til forretningsstrategierne, du kan skabe efterspørgsel på kompetenceudvikling ved at sætte it-opgaverne ind i den forretningsmæssige sammenhæng eller du kan tilbyde værktøjer til støtte af it-folkenes karriereplanlægning.

I det følgende kan du læse om tre it-chefers strategier til at styrke it-afdelingens kompetencer.

Knyt centrale it-kompetencer til forretningsstrategierne

Carlos Garcia, it-chef for Alvarez & Marsal:
Med kun godt 30 it-folk, der skal supportere 2.000 medarbejdere, har vores it-afdeling et grundigt tværfagligt efteruddannelsesprogram, så vi kan være i drift døgnet rundt alle ugens dage.

Vi er nødt til at reagere på it-problemer med et øjebliks varsel og vi kan ikke være afhængige af, om en bestemt person er til rådighed.

Vores team deler viden og efteruddanner hinanden i forskellige teknologier, så vi undgår at have en gruppe specialister, der kun kan hjælpe ved bestemte hændelser.

Vi bestræber os på at udvikle vores it-personale til at kunne støtte virksomhedens mission og at knytte it-afdelingens kernekompetencer til virksomhedens forretningsstrategier.

Som eksempel kan jeg nævne, at fordi virksomheden sigter efter vækst og at være fleksibel, understreger vi innovation i it-afdelingen.

Vi har en stor, mobil medarbejderstab, så derfor har vi sørget for, at it-afdelingen kan være innovativ, hvad angår applikationsudvikling og understøttelsen af de mobile muligheder.

Vi har en årlig proces, hvor vi ser på, hvilke teknologier vi vil udrulle det følgende år.

Derefter beslutter vi, hvem der får det primære og det sekundære ansvar for den teknologi.

Hvis der er brug for nye færdigheder, lægger vi den relevante efteruddannelse ind i den givne medarbejders udviklingsplan for det år.

En gang om året vender vi også forretningsstrategierne med de undervisere, vi bruger, så de kan hjælpe os til at opbygge eventuelt manglende færdigheder.

Sådan får du de ansatte til at drive udviklingen

Chris Kohl, it-chef for Vertex:

Vertex differentierer sig fra sine konkurrenter ved hele tiden at føje ny værdi til vores løsninger til overholdelse af skatteregler, så it-afdelingen er nødt til at bruge tid på at sætte sig ind i forretningsområdet.

Vi inviterer interne interessenter til månedlige morgenmadsmøder for at tale om, hvor virksomheden er på vej hen, og hvordan de forestiller sig, teknologien kan hjælpe.

Når man taler om de tekniske valgmuligheder i en forretningsmæssig sammenhæng, ansporer det it-afdelingen til at reflektere over, hvad der er vigtigt.

Det skaber også et ønske blandt vores it-folk om at udvikle deres kompetencer.

Cloud er et perfekt eksempel: Skyen kan ses som en trussel, men når vi taler om, hvordan den kan være med til at styrke forretningen, bliver den i stedet en mulighed.

Meget nemmere ved at samarbejde

Når der er opbygget efterspørgsel på kompetenceudvikling, identificerer vi, hvilke færdigheder der efterspørges, og samarbejder med professionelle undervisere om at sammensætte en undervisningsplan for vores team.

På den måde har vores team fået meget lettere ved at samarbejde med de forskellige interessenter.

En af vores udfordringer som en mellemstor virksomhed er at udvikle en kritisk masse af kompetencer, hvilket gør det nødvendigt at efteruddanne på tværs af disciplinerne.

Vi forsøger også at tiltrække folk, der tidligere har været sat i bås i en større virksomhed, og som derfor nu ønsker at blive involveret på flere forskellige områder.

Det er ikke svært for motiverede it-folk at efteruddanne sig tværfagligt og få bredere erfaring.

Tilbyd værktøjer til karriereplanlægning


Annabelle Bexiga, it-chef for TIAA-CREF:

Som et selskab i finanssektoren med fokus på pensionsordninger er en af vores udfordringer at hjælpe yngre mennesker med at opretholde deres økonomiske velfærd.

Vi arbejder hårdt på at styrke genkendelsen af vores varemærke hos denne demografiske gruppe og her kan den digitale kanal spille en meget vigtig rolle.

Det mål kan it-afdelingen hjælpe til at nå ved hjælp af sociale teknologier.

Vi besidder i forvejen et væsentligt sæt af færdigheder inden for webudvikling og vi bevæger os nu ud i sociale medier og mobilteknologi.

Tilbud om massiv efteruddannelse

For at hjælpe vores 1.500 it-medarbejdere til at imødekomme forretningens og klienternes behov tilbyder vi dem både ledelses- og forretningsmæssig efteruddannelse udover den tekniske efteruddannelse.

Vi er stor tilhænger af at lade folk styre deres egne karrierer og blot give dem den støtte, de har brug for, til at kunne gøre det. Et af vores initiativer her er online-værktøjet Career Path Framework.

Ideen er at tilbyde et integreret værktøj, som medarbejderne kan bruge til at danne sig et overblik over alle roller i organisationen, finde ud af hvilke kompetencer der er brug for i hver rolle og så følge et link til de relevante uddannelsesmoduler og vores jobdatabase.

Med dette værktøj kan vores medarbejdere gå på nettet og lægge deres egen karriereplan ved at lære om hvilke kompetencer, der er brug for i deres ønskejob, og holde øje med ledige stillinger.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere