Artikel top billede

Touch er snart fortid: Lad hånden svæve over skærmen

Slut med fedtede touch-skærme. Med ny teknologi behøver du blot holde hånden over skærmen.

STMicroelectronics har præsenteret en ny touchless-teknologi på Mobile World Congress i Barcelona.

Her er det ikke længere nødvendigt at røre ved skærmen for at give input. Det er nok at holde hånden et lille stykke over skærmen.

En sensor sørger for at registrere dine bevægelser. Det er altså slut med fedtede touch-skærme.

Første tablet på vej

STMicro fortæller at teknologien er udviklet i de sidste 18 måneder.

Den første tablet-pc med touchless-input kommer senere i år, men selskabet vil ikke fortælle, hvem der skal fremstille den.

Der er tale om en helt ny opfindelse, men inspirationen kommer fra et musikinstrument, der blev bygget for næsten 100 år siden.

Det fortæller Benedetto Vigno, der er chef for sensor-produkter hos STMicro, til nyhedsbureauet Bloomberg.

"Der var et interessant instrument der blev opfundet i 1919 af en russisk fyr kaldet Theremin. Du kunne spille musik med dine hænder ved at holde dem et stykke væk, uden at røre det. Det er sådan, vi kom på ideen," fortæller han.

Minder om thermovox

Leon Theremin kaldte selv sin opfindelse for en thermovox. Det var et elektronisk musik-instrument, der havde to antenner. Det mærkelige instrument blev brugt til at frembringe lydene til gamle science-fiction-film.

STMicro har hovedkvarter i Geneve i Schweiz og sælger sensorer og anden teknologi til store producenter som Apple, Samsung, Nokia og Blackberry.

Den første store ordre var sensorer til den bevægelsesfølsomme controller i Nintendo Wii tilbage i 2005.

I dag sælger STMicro omkring 1,5 millioner sensor-moduler om dagen, der bruges i smartphones og andre mobile enheder til at registrere position, orientering og bevægelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren