Artikel top billede

Her er verdens bedste smartphone, mobil og tablet-pc

Mobile World Congress: Verdens største mobilmesse byder igen på Global Mobile Awards, hvor en lang række folk fra teleindustrien kårer verdens bedste smartphone, mobiltelefon, tablet-pc og apps.

Læs også:

Her er Nokias nye telefoner: Skal være vejen ud af krisen

Verdens største mobilmesse åbner med sultestrejke

For 18. år i træk har man nu kåret blandt andet verdens bedste smartphone og mobiltelefon i forbindelse med Mobile World Congress i Barcelona. 

Kåringerne er interessante, fordi det er teleindustriens egne folk, der står bag, sammen med analytikere, journalister og andre folk, der må formodes at have en viden på området.

Dommerpanelet vurderer de produkter, der er lanceret i det forgangne år og kårer vinderne i en række forskellige kategorier. 

Her er den bedste smartphone

Igen i år var det Samsung, der løb med den nok mest præstigefyldte pris for verdens bedste smartphone.

Vinderen blev nemlig Samsung Galaxy S3, som da også på mange måder er den noget nær perfekte smartphone.

"Med evnen til at levere på mange forskellige markeder, en beviselig global udbredelse og førende funktioner som Pop-Up Play video, Smart Stay screen og NFC er det her succeshistorien om Android," lyder begrundelsen fra dommerpanelet i Barcelona.

Dermed fortsætter Samsung succesen fra 2012, hvor selskabet vandt den samme pris med Samsung Galaxy S2. I 2011
vandt Apples iPhone 4 prisen.

I 2013-kåringerne løb Samsung også med prisen for at være den bedste device-producent i det hele taget i det forgangne år.

Det begrunder dommerpanelet med, at det har "været et fantastisk år for Samsung, og at selskabet fortsætter med at bygge en solid, global succes på tværs at dets device-udvalg."

Nokia vinder også pris

Bedste mobiltelefon er Nokia Asha 305, der er et interessant bud på en billig telefon, også kaldet en feature telefon, med masser af brugbare funktioner.

"Prisen er en anerkendelse af disse typer enheder på det globale marked. Nokias Asha 305 leverer den bedste bruger-oplevelse i form af en dual-SIM touchscreen telefon til en fornuftig pris på trods fra presset fra lavpris-smartphones," udtaler dommerpanelet.

Det er interessant, at Nokia har succes med netop denne type telefoner, da finnerne i år på Mobile World Congress netop lancerede produkter, der først og fremmest skal konkurrere på prisen.

Den bedste tablet-pc

Global Mobile Awards bød også på kåringen i en række andre kategorier. 

I kategorien bedste tablet-pc vandt Google og Asus for produktet Nexus 7.

Dommerne forklarer:

"Denne tablet har bragt troværdighed ind i syv-tommer-kategorien og har bragt den ud på massemarkedet med den perfekte kombination af ydeevne og mobilitet. En fantastisk all-rounder."

Tablet-prisen gik sidste år til Apple for iPad 2 - men i år må selskabet, der traditionelt aldrig deltager på selve Mobile World Congress i Barcelona, helt undvære en pris.

Det er i øvrigt også interessant, at Windows Phone-produkterne ikke løber med priser i Barcelona i år, selvom der er kommet mange spændende produkter på den front i det forgange år. 

Bedste apps og mobil-løsninger

Vanen tro kårede panelet også den bedste app til virksomheder, der i år blev Evernote, mens prisen for den bedste app til forbrugere gik til Facebook.

I kategorien bedste mobil-service til virksomheder vandt Mobilelron.

Begrundelsen er konkret version 5 af virksomhedens løsning til mobile device management, der gør det lettere for it-afdelingen i en virksomhed at styre indholdet og sikkerheden på de smartphones og tablets, medarbejderne bærer rundt på.

"Måske den mest omfattende tilgang til mobilitet i virksomheder med integration til stemme-biometri som en nøgle til differentiering. En anden markant styrke er det åbne SIM Development Kit og muligheden for at udviklere kan give apps stemme-understøttelse," skriver dommerpanalet.  

MobileIron er i øvrigt flere gange blevet fremhævet som en
førende leverandør på MDM-området
af blandt andre analysefirmaet Gartner.

Du kan se hele listen med vindere fra Global Mobile Awards her.

Læs også:

Her er Nokias nye telefoner: Skal være vejen ud af krisen

Verdens største mobilmesse åbner med sultestrejke




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere