Artikel top billede

Google vs. Samsung: Hvem skal bestemme over Android?

Næsten halvdelen af alle smartphones og tablet-pc'er med Android kommer fra Samsung. Nu frygter Google, at partneren kan blive en trussel.

Den meget succesfulde alliance mellem Google og Samsung i de seneste år har knækket Apples dominerende stilling på markedet for smartphones og tablet-produkter. Det er nu mere end 40 pct. af alle Android-telefoner, der kommer fra Samsung.

Men Google-ledelsen frygter nu, at Samsung kan blive for magtfuld og dermed rykke balancen i deres partnerskab. Det skriver Wall Street Journal.

I denne uge er mobil-branchen samlet i Barcelona til verdens største mobilmesse, og Google holder møder med andre producenter for at skabe konkurrence til Samsung's Android-produkter.

Google satser på, at nye Android-enheder fra producenter som HP og HTC vil udfordre Samsung, skriver avisen.

Problemet for Google er, at Android bliver foræret gratis til producenterne - og dermed også Samsung. Pengene skal tjenes på annoncer og app-salget. Men Google frygter, at Samsung vil bruge sin stærke position til at genforhandle aftalerne og kræve en større del af annonce-indtægterne.

Googles Android-chef Andy Rubin har tidligere betegnet selskabets køb af Motorola Mobility som en form for "forsikringspolice" mod en situation, hvor en producent som Samsung har for stor indflydelse på Android og måske ligefrem forsøger at overtage kontrollen.

Samsung solgte 215,8 millioner smartphones sidste år, og næsten alle enhederne havde Android som operativsystem. Til sammenligning solgte Apple 136,8 millioner iPhones.

Dermed er den koreanske gigant også langt større end nr. 2 på Android-markedet, Huawei, der solgte omkring 60 millioner Android-smartphones.

På tablet-markedet ser situationen lidt anderledes ud. Samsung dominerer med 27,9 pct. af alle solgte Android-tablets i sidste kvartal, mens Amazon ligger på en andenplads med 21,8 pct. Amazon bruger en særlig version af Android i sine Kindle Fire produkter.

Blandt de mobile platforme har Android nu en markedsandel på 70 pct., mens iOS er faldet tilbage til 21 pct. og Blackberry ligger på sølle 3 pct.

Ifølge Wall Street Journal modtager Samsung allerede omkring 10 pct. af de Google-indtægter, der kommer fra annoncevisninger til brugere med Samsungs Android-enheder. Men koreanerne har signaleret, at de ønsker en større andel.

Det kan tænkes, at Samsung vil kræve at få tidlig adgang til nye Android-versioner inden andre producenter, og selskabet kan også vælge at erstatte Googles applikationer i Android med sine egne programmer.

Det kan få Google til at bruge sin egen Motorola-division til at udvikle Android-smartphones, der er bedre end konkurrenternes produkter. Google har dog lovet, at man ikke vil favorisere Motorola. Et sådant skridt kunne få producenterne til at søge efter andre platforme.

Samsung fremstiller også smartphones med Windows Phone og det nye Tizen, men de udgør kun en forsvindende lille del af salget indtil videre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering