Artikel top billede

Microsoft-kunder får stor-rabat efter nedbrud - se hvor meget

Det globale nedbrud på Microsofts Windows Azure-tjeneste udløser kompensation til kunder. Se her, hvor meget kunderne står til at få refunderet.

Læs også:

Microsofts cloud-tjeneste ramt af nedbrud

Cloud-gennemgang: Her er de bedste løsninger

Det globale nedbrud på Microsofts Windows Azure, som Computerworld skrev om mandag, var så omfattende, at det udløser kompensation til kunderne.

Nedbruddet fandt sted, fordi et SSL-certifikat var udløbet og dermed påvirkede HTTPS-trafikken.

"På grund af omfanget af nedbruddet vil vi proaktivt kompensere de ramte kunder i overensstemmelse med vores SLA," meddelte Microsoft efterfølgende.

Nu skriver vores kolleger på Networkworld, at den service level-agreement (SLA), kunderne har på Azure Storage, betyder, at man som kunde kan få en 10 procent kompensation, hvis oppetiden er under 99,9 procent, mens kompensationen er på 25 procent, hvis oppetiden dykker til under 99 procent.

SLA'en indeholder også en formulering om, at kunderne inden for fem arbejdsdage skal give Azure-kundesupporten besked om, at man har været påvirket af nedbruddet.

Microsoft har dog allerede selv meddelt, at selskabet grund af nedbruddets omfang, vil trække kompensationen fra på en kommende faktura til kunderne.

Microsoft Danmark oplyser til Computerworld, at dette også gælder danske kunder, der altså vil modtage kompensation helt automatisk, hvis nedbruddet har betydet, at oppetiden er under de nævnte niveauer.  

Nedbruddet på Windows Azure begyndte 21:44 fredag aften dansk tid. Cloud-tjenesten var tilbage for fuld power klokken fem søndag morgen.

De nærmere detaljer om nedbruddet kan ses på Microsofts Windows Azure status-side.

Azure ramt af nedbrud flere gange

Windows Azure er Microsofts bud på en cloud-platform inden for kategorierne Platform as a Service (PaaS) og Infrastructure as a Service (IaaS). Tjenesten fremhæves ofte som en af de førende sammen med blandt andre Amazons løsning.  

Det er ikke første gang, at Azure er ramt af nedbrud. 

Lige før nytår blev Windows Azure ramt af et større nedbrud i USA, hvilket afstedkom en hel del brok fra kunderne.

I august sidste år var en fejl i systemkonfigurationen årsag til et nedbrud, der ramte vesteuropæiske Windows Azure-kunder i cirka to en halv time.

Og i marts sidste år var Azure ligeledes ramt af et globalt nedbrud, der senere betød, at Microsoft måtte betale kompensation til de ramte kunder.

Nedbrud på denne salgs cloud-tjenester rammer et stort antal kunder, selvom den procentmæssige andel ikke behøver at være specielt høj.

Om oppetiderne dermed er bedre eller ringere end andre former for it-løsninger er derfor en anden historie. 

Læs også:

Microsofts cloud-tjeneste ramt af nedbrud

Cloud-gennemgang: Her er de bedste løsninger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren