Artikel top billede

Dansk it-topnavn ny administrerende direktør i EMC

Opdateret: EMC Danmark skifter ud på direktør-posten, hvilket betyder, at en gammel kending nu skal stå i spidsen for selskabet her i landet.

EMC Danmark ansætter Peter Perregaard som ny administrerende direktør.

Peter Perregaard erstatter Carsten Højerup, der efter fem år på posten fortsætter sin karriere i EMC som District Manager med hovedansvar for EMC's enterprise-forretning, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

"Jobbet som administrerende direktør i EMC Danmark er en spændende udfordring, fordi EMC er en visionær virksomhed, der tør sætte barren højt," udtaler Peter Perregaard. 

"Ellers bliver man ikke markedsleder på et så centralt og stadigt voksende område som storage. Den type mod og commitment passer godt til mit temperament," forklarer han.

Der bliver i meddelelsen ikke lagt skjul på, at Peter Perregaards opgave bliver at sikre den fremadrettede vækst i EMC Danmark. 

"Peter har mere end tyve års erfaring inden for it-branchen på både nationalt og internationalt niveau. Han kommer med et stærkt sæt lederkompetencer og en unik forståelse for, hvor markedet bevæger sig hen. Derudover har han et fantastisk netværk, som nu vil komme EMC til gode," forklarer Robert Ekström, regionsdirektør for EMC i Norden & Baltikum. 

En gammel kending

Peter Perregaard kommer fra en stilling som administrerende direktør i Perregaard Consulting, hvor han primært har fokuseret på rådgivning omkring online it-strategier. 

Han har tidligere haft en række chefstillinger hos IBM, været administrerende direktør for Oracle i Danmark og for Software Innovation samt vice administrerende direktør hos cBrain.

Peter Perregaard blev i 2011 fyret fra Software Innovation efter godt fire år på posten. 

Han betegnede dengang sit farvel som "ret udramatisk" og som en konsekvens af, at den norskejede softwarekoncern indførteen "integreret ledelsestruktur". 

"Salget skal organiseres mere på tværs af landene, leverancer skal ske mere ens og så videre. Beslutningen er truffet af bestyrelsen og er slet ikke nogen dårlig idé, men det betyder altså også, at der ikke længere er et direktørjob til mig," forklarede Peter Perregaard.

Tilbage i 2004 blev Peter Perregard også afskediget i Oracle for rod med regnskabet. Den sag kan du læse mere om her

EMC Danmark havde i årsregnskabet 2011 70 medarbejdere i Danmark. Omsætningen det år lød på 113 millioner kroner, og resultatet efter skat endte på 3,2 millioner kroner. 

EMC, der har hovedkvarter i Hopkinton, Massachusetts, har på verdensplan 53.600 ansatte. Selskabet arbejder blandt andet med storage-teknologier, cloud, it-sikkerhed og informations-styring.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere