Artikel top billede

Foto: BillSelak/Flickr (Foto: Kasper Klovn)

De unge synes at Microsoft er cool

Hvorfor har Microsoft fået flere unge fans?

Selv om Surface og Windows 8 stadig mangler at bevise deres værd som salgssucceser, har de måske allerede givet Microsoft bonus på en anden konto.

Imagekontoen.

I en amerikansk undersøgelse svarer 50 procent af de 853 unge mellem 18 og 29 år, at de opfatter Microsoft som "mere cool", end firmaet var for bare et eller to år siden.

Det lyder måske ikke imponerende, men til sammenligning mener de samme unge, at hverken Facebook eller Twitter er steget lige så meget i deres collness-faktor som Microsoft. De to firmaer opnåede kun procent-scoringer på 42 og 47 procent.

Undersøgelsen kigger altså kun på, stigningen inden for de seneste år.

Tæsker ikke Apple eller Android

Men selv om Microsoft altså i de unges øjne har en lidt sejere profil end tidligere år, slår firmaet ikke Apple, der blandt 60 procent af de adspurgte fremstår mere cool end tidligere år.

Og endnu længere er der op til Android-varemærket, som 70 procent af de adspurgte ser som mere "cool" end forrige år.

Det skriver Reuters om undersøgelsen, som firmaet selv står bag. I alt 4800 personer deltog i image-undersøgelsen.

Det er i øvrigt ikke nærmere defineret, hvad de unge mener med begrebet "mere cool".

Hvorfor er MS pludselig cool?

Hvad der har fået de unge til at betragte Microsoft som mere cool, er ikke sikkert. Der bliver peget på, at det kan skyldes både lanceringen af Windows 8 og Surface-tabletten. Begge er blevet markedsført med en mere ungdommelig tone og ikke mindst en mere brugerfokuseret vinkel, som især Apple ellers har gjort til sit hædersmærke.

Microsoft har også kælet for sine unge brugere med en ny reklamevideo for Internet Explorer, der henvender sig til unge, der voksede op i 90'erne (se den nederst).

Kampagnen, der skal relancere Internet Explorer, har generelt haft et meget ungdommeligt, selvironisk og kækt udtryk.

Tidligere har Microsoft ihærdigt (men forgæves) forsøgt at få fat i unge forbrugere med mp3-afspilleren Zune og den "sociale" telefon Kin.

LÆS OGSÅ:

Microsoft forstår godt, at du hader Internet Explorer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis