Artikel top billede

Ugens app: Så let er det at designe din egen iPhone-baggrund

Du har ikke brug for Photoshop. Med en ny app er det lynhurtigt at skabe sin egen farverige iPhone-baggrund.

Vil du gerne have en unik baggrund til din iPhone, men rækker evnerne ikke helt til at tage storslåede naturfotos eller til at lave store Photoshop-tryllerier? 

Så kan løsningen være at downloade app'en Deko, hvor du med nogle få strøg på iPhone-skærmen kan designe din helt egen baggrund.

Når du åbner Deko første gang, har den lavet en baggrund i et helt tilfældigt mønster og farve til dig.

Ønsker du ikke denne baggrund, kan du ændre på den ved at stryge din finger til venstre på telefonens skærm.

Swipe dig til en ny baggrund

Trækker du fingeren en anelse til venstre, vil app'en justere lidt på baggrunden. Eventuelt ændre lidt i farvenuancerne.

Men jo længere du trækker til venstre, jo mere drastiske bliver ændringerne, og stryger du fingeren hele vejen fra venstre mod højre, vil app'en danne et helt nyt mønster. Fortryder du, kan du stryge fingeren mod højre, og app'en vil hoppe tilbage til den forrige baggrund.

Det er ret sjovt at skabe nye baggrunde på den måde, og det er en let måde at give et din iPhone et frisk pust med jævne mellemrum.

Deko findes indtil videre kun til iPhone og er gratis, hvis du blot ønsker at fjolle lidt rundt med app'en. Men du skal dog lave et såkaldt in-app-purchase til 13 kroner, hvis du efterfølgende vil have mulighed for at gemme dine baggrunde i høj kvalitet.

Deko kan hentes her

Hver uge anbefaler ComON dig en ny app til iOS, Android eller Windows Phone. Se dem alle her. Har du et forslag til en app, vi bør skrive om, er du velkommen til at sende os en mail




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere