Artikel top billede

Fem udfordringer der kan få Apples ur til at floppe

Apple skal overvinde en række forhindringer, hvis et kommende iWatch skal blive en succes.

De seneste bulletiner peger på, at det blot er et spørgsmål om tid, før Apple sender et såkaldt smartwatch på markedet.

Uret er allerede uofficielt blevet døbt iWatch, og det vil
muligvis komme til at fungere som en slags ekstra skærm til en iPhone.

Hvor en iPhone i store dele af dagen ligger begravet i vores lomme, vil skærmen på iWatch være synlig for os hele tiden.

Men ifølge erhvervsmagasinet FastCompany er der dog en række designudfordringer, som Apple skal overvinde, hvis uret skal blive en succes.

FastCompanys design-sektion FastCoDesign har talt med Mark Rolston, der er kreativ direktør for den legendariske designvirksomhed Frog Design, som i 80'erne designede en række Apple-produkter, samt Ivan Poupyrev, der er såkaldt 'research visionary' hos Disney.

De to har fundet frem til fem udfordringer, der i yderste konsekvens kan forårsage, at et nyt Apple-ur flopper. 

1.Uret kan floppe, hvis det kræver konstant opmærksomhed

Et iWatch kommer til sin ret, hvis det kan ændre vores vaner, så vi ikke længere i tide og utide har brug for at hive vores telefon frem fra vores lommer.

For som Mark Rolston fra Frog Design siger, er teknologi bedst, når det kan være en del af dit liv uden at afbryde det.

Men omvendt er der også en risiko for, at det kan blive en kæmpe distraktion i hverdagen, hvis vi hele tiden har en skærm fyldt med informationer indenfor synsvide.

Det er således afgørende, at Apples brugerflade-designere sikrer, at informationerne på uret bliver serveret på en måde, hvor det ikke gør krav på brugerens opmærksomhed hele tiden.

Men uret kan til gengæld kommer til at drive sin ejermand til vanvid, hvis det højlydt og konstant gør opmærksom på sig selv.

I stedet skal uret holde os opdateret på så diskret vis som overhovedet muligt. 

"Men det er en kæmpe design-udfordring. En design-udfordring, der kræver sociologisk indsigt," siger Mark Rolston til FastCoDesign.

Han nævner dog iPhonens standardlyde som et eksempel på, hvordan teknologi på diskret vis kan gøre krav på brugerens opmærksomhed.

Her er det let identificerbare trommehvirvler og små bip, der lynhurtigt bliver en del af det daglige lydtapet, som underretter os om nye aftaler eller opkald.

Sådan kan et iWatch blive nyskabende

2. Uret kan floppe, hvis det genbruger iPhonens brugerflade

Et smartwatch vil ikke leve op til det fulde potentiale, hvis det bare er en ny enhed, der kan åbne alle de velkendte iPhone- og iPad-apps.  

I stedet bør uret ideelt set have en ny brugerflade. Det skal ikke bare være iPhonens brugerflade, der er klemt ned på en mindre touchskærm, men en brugerflade der er naturlig for en enhed, som sidder på brugerens arm, mener Mark Rolston. 

Eksempelvis kunne man forestille sig, at du kan betjene uret ved hjælp af nogle simple håndbevægelser, hvor du tapper med fingeren på dit håndled eller bevæger din arm på en bestemt måde. 

Man kan også forestille sig, at uret får indbygget en RFID-chip, der gør det muligt at foretage betaling med uret. I så fald vil det måske end ikke være nødvendigt at åbne apps eller lave særlige fagter med uret. 

I den situation kan uret måske udfylde sin rolle, helt uden at du skal betjene det. Du tager blot din vare ned fra hylden i et supermarked og går forbi kassen, hvorefter betalingen bliver registreret automatisk. 

3. Uret kan floppe, hvis det står i iPhonens skygge

Et iWatch skal ud af telefonens skygge, hvis det skal være en succes, mener Ivan Poupyrev. 

Han frygter, at uret blot bliver en fjernbetjening for iPhonen. Mens det i hans øjne snarere bør være en slags konkurrent til telefonen. 

"Det bør være mere end blot en telefon. I stedet skal det have noget, der gør det til en enhed på sine egne vilkår," siger han. 

Hvis det blot bliver en fjernbetjening, der lukrerer på din Phones processor og dataforbindelse, kan iWatch også løbe ind i en række andre problemer. 

Ifølge Mark Rolston vil batteritiden altid udgøre en begrænsning i moderne gadgets, og i dette konkrete tilfælde kan du stå i en situation, hvor begge enheder bruger mere batteri, end de normalt ville gøre - og hvor du ikke kan være sikker på, hvilken enhed, der løber tør for strøm først. Og hvad sker der mon, hvis din telefon løber tør strøm? Vil dit ur så overhovedet være brugbart?

Herudover har smartphones den fordel, at de på trods af en lav batterikapacitet kan holde strøm relativt længe, fordi enheden i store del af tiden ligger i dvale i vores lommer. 

Men et iWatch, der sidder på vores hånd, må forventes at skulle være i brug i store del af dagen, eller i det mindste være klar til lynhurtigt at kunne blive aktiveret via en stemmekommando eller en håndbevægelse.

Ja, Apples iWatch kan blive for populært

4. Uret kan floppe, hvis det mangler personlighed og funktioner

I dag er uret et lidt pudsigt objekt set ud fra et kulturelt synspunkt, mener Ivan Poupyrev fra Disney. 

"Et ur er ikke en funktionel enhed. Ingen bærer et ur på grund af funktionalitet. Du bærer et ur, fordi det giver dig en status. Du har et ur på, fordi du eksempelvis vil fortælle, at du er dykker, snowboarder, eller måske bare fordi du gerne vil imponere folk," siger Ivan Poupyrev. 

Udfordringen er således, at et iWatch både skal give en form for status, men ikke mindst også skal give uret en funktion, som det ikke har haft i mange år. 

Hvis iWatch på et tidspunkt bliver allemandseje, forsvinder en del af statusværdien, og så er det afgørende, at uret giver den der bærer uret så meget værdi, at fortsat er en uundværlig ejendel, og netop det leder os frem til det femte punkt på FastCoDesigns liste: 

5. Uret kan floppe, hvis det bliver for populært

Når ting bliver så udbredte, at de er allemandseje, bliver de også mindre sexede, mener Mark Rolston. 

Til gengæld vil de med så stor en popularitet have potentiale til at ændre alt og blive en helt naturlig del af vores hverdag. 

Ifølge Rolston er vi på vej ind i en æra, hvor elektronik, vi bærer på kroppen, bliver dominerende. Det kan betyde, at teknologien bliver så tæt knyttet til vores daglige liv, at det ikke længere er muligt at gøre den sexet på samme måde som tidligere. 

FastCoDesign sammenligner det med forskellen mellem at date og være i et ægteskab.

I starten er det sexet og spændende at date, mens et ægteskab ifølge FastCoDesigns udlægning er mindre sexet.  Til gengæld er din partner blevet en naturlig og uundværlig del af livet. 

Derfor kræver det også, at et iWatch ikke bare er spændende ved første øjekast, men tilføjer værdi i stedet for distraktioner i vores hverdag.

Er det ikke tilfældet, vil det hurtigt ende med en skilsmisse, konkluderer FastCoDesign.

Læs også:

Nu kommer de intelligente armbåndsure 

Amerikanske medier: Apple arbejder på et smartwatch 

Vi glæder os sygt meget: Syv gadgets der kommer til at rocke i 2013




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere