Den Blå Avis bliver medejer af Ewire

Den Blå Avis køber sig ind i mikrobetalings-firmaet Ewire. Købet skal fremtidsikre Den Blå Avis på nettet, hvor den i forvejen har succes med at få brugerne til at betale for indhold. Samtidig køber Bilbasen.dk sig også ind i Ewire. Her skal brugerne vænne sig til at betale for internettjenester fremover.

Danmarks største virtuelle handelsplads, Den Blå Avis (dba.dk), bliver medejer at mikrobetalingstjenesten Ewire.

Dermed styrkes båndene yderligere mellem to af de virksomheder, der vil lære danskerne at betale småbeløb for tjenester på nettet.

Den Blå Avis er nemlig en af de meget få virksomheder herhjemme, der har kunnet holde på kunderne, selv efter den begyndte at tage penge for indhold på hjemmesiden.

Derfor passer Den Blå Avis' nye ejerandel Ewires direktør, Lasse Rungholm, særdeles godt.

- Det handler jo i bund og grund om at få internetbrugerne til at betale for tjenester på nettet, og det har Den Blå Avis haft stor succes med, så jeg ser frem til et godt samarbejde fremover, siger direktøren.

Samarbejdet resulterede for to måneder siden i, at dba.dk's brugere kunne fylde deres virtuelle Blå Avis-konto op ved hjælp af Ewire.

- Vi kan se, at brugerne har taget Ewire-systemet til sig - specielt når de har handlet og skal betale hinanden. Vi tror helt klart på, at vores samarbejde med Ewire vil bære frugt i løbet af kort tid, og det er baggrunden for, at vi nu går ind som medejere, siger Frank Ludvigsen, direktør for dba.dk.

Bilbasen også på banen

Også Danmarks største hjemmeside med biler, bilbasen.dk, har købt sig ind i Ewire, hvilket varsler nye tider for brugerne, der godt kan berede sig på at skulle betale på siden fremover.

I første omgang skal man eksempelvis kunne købe sig til fremhævning af annoncer.

- Vi forventer, at vores brug af Ewire vil udvikle sig ret hurtigt. Der er ingen tvivl om, at Ewire er både langt det bedste og også det billigste og derfor mest konkurrencedygtige system, hvilket jo også bevises nu, hvor Coinclick lukker, siger Mogens Iversen, direktør for bilbasen.dk.

Parterne ønsker ikke at oplyse, hvor stor en ejerandel de har købt i Ewire, eller hvor meget de har betalt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis