Artikel top billede

Danske it-afdelinger åbner for Mac hos medarbejderne

Afstemning viser, hvor stor en del af de danske virksomheder, der tillader medarbejderne at køre med Apples Mac-computere.

Læs også:


Afstemning: Er Mac tilladt på din arbejdsplads

Windows-æraen er slut: Her er it-afdelingens fremtid

Med produkter som iPhone og iPad er Apples teknologier efterhånden velkendte i de fleste danske it-afdelinger, ligesom Windows-produkterne har været det i mange år.

Tilsyneladende har den udbredte brug af Apples smartphone og tablet samtidig været med til at åbne døren for Mac, der ellesr traditionelt ikke har været it-afdelingens kop cola i ret mange virksomheder. 

Sådan ser det ud i danske virksomheder

Computerworld bad tidligere på måneden læserne oplyse, om Mac er tilladt på deres respektive arbejdspladser, og det viser sig at være reglen snarere end undtagelsen.

811 læsere har stemt, og ud af dem gruppe svarer i alt 50 procent enten, at Mac er tilladt, men uden support, eller at Mac er tilladt og understøttet på lige fod med Windows.

28 procent svarer, at Mac ikke er tilladt på arbejdspladsen, mens der er 11 procent, der svarer, at Mac generelt ikke er tilladt - men dog anvendes af nogle få medarbejdere med særlige opgaver.


Skred i holdningerne
Der har i de senere år været talt en del om trends som consumerization og bring your own device (BYOD), og analysefirmaet Gartner har blandt andet udtalt, at Windows-æraen er ved at være forbi.

"Konsekvensen for it-afdelingen er, at æraen, der var domineret af pc'er med Windows som den eneste platform, vil blive erstattet af post-pc æraen, hvor Windows blot er et af mange miljøer, man skal kunne understøtte." 

Den opfattelse går også igen i flere af læser-kommentarerne til Computerworlds afstemning.

"Spørgsmålet er, om man vil kunne tiltrække de rigtige talenter i fremtiden med en holdning, der siger, at man ikke vil tillade Mac? Personligt ville jeg fravælge arbejdsgivere med en firkantet holdning til dette og til BYOD generelt," skriver eksempelvis læseren Niels Jørgen Hansen.

En anden læser, Sebastian Berg, skriver:

"Hvis jeg kigger på den tendens, som jeg ser i mit daglige arbejde med it, så tror jeg, at Mac vil sidde på en langt større del af desktop-markedet i løbet af nogle år."

En tredje læser, Thomas Rasmussen, arbejder i en virksomhed, hvor Mac ligefrem er standarden.

"Sådan er det hos os, der har alle Mac'er, og Windows bliver kun brugt som en VM i Fusion for at køre de få Windows-only programmer (som fx. VMWare VCenter)."

Så meget fylder Windows og Mac på globalt plan

Computerworld-afstemningens resultater er i øvrigt ikke helt ulig andre undersøgelser.

På internationalt plan har en Forrester-undersøgelse blandt 3.300 it-beslutningstagere og 10.000 vidensarbejdere i 17 forskellige lande vist, at 21 procent af vidensarbejderne anvender et eller flere produkter fra Apple på arbejdspladsen.

Halvdelen af virksomhederne med mere end 1.000 ansatte tilbyder Macs til i hvert fald nogle af de ansatte.

Forrester konkluderede også, at 52 procent af virksomhederne ventede, at antallet af Macs i virksomheden ville blive øget i 2012.

Samme tendens beskrev Gartner tidligere på måneden med en udtalelse om, at Mac-styresystemet ved udgangen af 2014 vil være ligeså accepteret blandt de it-professionelle som computere baseret på Windows.

Windows er stadig størst

Selvom Mac altså er ved at finde vej ind i virksomhederne, er Windows både blandt forbrugere og virksomheder stadig det suverænt mest udbredte desktop-styresystem.

De senest tal fra statistikfirmaet Statcounter viser, at Windows 7, Vista og XP på globalt plan har en samlet markedsandel på omkring 84 procent - og dertil kommer det nye Windows 8/RT, der efterhånden ligger på et par procent.

Til sammenligning står Mac-styresystemerne for en markedsandel på 7,57 procent i den seneste Statcounter-opgørelse.

Source: StatCounter Global Stats - Operating System Market Share

Læs også:

Afstemning: Er Mac tilladt på din arbejdsplads

Windows-æraen er slut: Her er it-afdelingens fremtid




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere