En gevinst på mere end 20 millioner kroner. Sådan er facit efter at en stribe topchefer i Atea-koncernen har indløst en række aktieoptioner
Ifølge en meddelelse til børsen i Oslo har ansatte i koncernen købt tilsammen 850.000 aktier til en gennemsnitlig kurs på 39,53. Men da kursen på Atea-aktien lige nu handles til kurs 65, svarer det til, at de heldige og dygtige Atea-folk tilsammen kan stikke en gevinst på godt 21 millioner kroner i lommen.
Topscorer i optionsfesten er den tidligere direktør for Atea i Danmark, Peter Trans, som idag sidder i Ateas koncernledelse. Han står alene til en gevinst på 8,3 millioner kroner på de 333.333 aktier, som han har indløst.
Nummer to i køen er vicepresident i Ateas norske selskab, Steinar Sønsteby, som vinder godt tre millioner kroner. Den ligeledes norske marketing-chef Dag Fodstad står til en at tjene knap en million kroner, mens koncerndirektør Rune Falstad indkasserer godt 800.000 kroner.
Atea præsenterede i sidste uge et årsregnskab med et samlet overskud på 832 millioner kroner ud af en omsætning på godt 20 milliarder kroner.
I forbindelse med regnskabaflæggelsen besluttede koncernens bestyrelse at udbetale omkring en halv milliard kroner i udbytte til sine aktionærer.
Læs mere: