Artikel top billede

Dette smartphone-firma er nu verdens tredjestørste

En opkomling er nu nummer tre på smartphone-markedet efter Samsung og Apple. I 2013 forventer it-analysefirmaet Gartner, at markedet vil runde en magisk milepæl.

Den kinesiske teknologivirksomhed Huawei kan ifølge it-analysehuset Gartner nu kalde sig verdens tredjestørste smartphone-fabrikant.

Det sker efter et stærkt fjerde kvartal i 2012, der hjalp kraftigt til, at Huawei i alt solgte 27,2 millioner smartphones på verdensplan i 2012, hvilket er en fremgang på 73,8 procent målt i forhold til 2011.

Øverst på smartphone-tronen sidder Samsung og Apple, der tilsammen har en markedsandel på 52 procent på de smarte mobiler med et salg i fjerde kvartal af 2012 på henholdsvis 64,5 millioner og 43,5 millioner telefoner.

i 2012 solgte Samsung i alt 206 millioner smartphones, mens Apple afsatte 130 millioner iPhones.

Detroniserede Nokia med i alt 39,3 millioner solgte smartphones overgik samlet Huawei i 2012, men det finske mobilselskab oplevede et samlet smartphone-fald på 53,6 procent i forhold til 2011 og havde et fjerde kvartal, der ikke kunne hamle op med Huaweis fremmarch.

Det skriver Gartner på sin hjemmeside.

Ingen kan vide sig sikre

Gartner-analytiker Anshul Gupta indikerer, at Huaweis nuværende tredjeplads på smartphone-markedet kun kan være til låns efter suveræne Samsung og Apple.

"Der er ingen fabrikanter, der kan lægge sig solidt som nummer i det globale smartphone-salg. Apples og Samsungs succeser skyldes selskabernes stærke brands og deres nuværende produkter. De direkte konkurrenter kæmper med at opnå samme brand-lovprisning blandt forbrugerne," siger Anshul Gupta.

I alt voksede smartphone-markedet i fjerde kvartal af 2012 med et salg på 207,7 millioner enheder, hvilket er en fremgang på 38,3 procent i forhold til samme periode i 2011.

Samlet blev der i 2012 solgt 1,75 milliarder mobiltelefoner, hvilket er en lille tilbagegang på 1,7 procent sammenlignet med 2011.

Gartner forventer, at det samlede antal solgte mobiltelefoner i 2013 vil komme til at ligge på 1,9 milliarder enheder, hvoraf en milliard af disse telefoner ifølge Gartner vil være smartphones.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis