Artikel top billede

Tidligere Nokia-ejet luksus-firma vælger Android

Et tidligere Nokia-selskab med speciale i luksusmobiler ser stort på finnernes satsning på Windows Phone-platformen og vælger i stedet Android i sin nyeste bling-bling-telefon.

Det tidligere Nokia-ejede selskab Vertu har valgt at kaste sig over Android-mobilsystemet.

Selskabet er stiftet af Nokia i 1998, og var indtil sidste år ejet af den finske mobilgigant, hvor Vertu havde specialiseret sig i at producere luksus mobiltelefoner med rubin-, diamant- og safirbelægning, og hvor softwaren blev håndteret af Nokias tidligere Symbian-platform.  

På trods af et frasalg af Vertu fra Nokia sidste år, der angiveligt ligger på den pæne side af en milliard kroner, kunne det forventes, at det tidligere Nokia-selskab hoppede med sin tidligere ejer over på Windows Phone-platformen.

Men sådan skulle det altså ikke være for producenten af den nye Vertu Ti-mobil, der har en prislap på knap 60.000 kroner,

Det skriver BBC.

Årsagen til Android

Administrerende direktør hos Vertu, Perry Oosting, fortæller til BBC, at Android er blevet valgt, fordi Android som den største platform på mobilmarkedet er mest etableret.

"Du bliver nødt til at være en del af et økosystem. Din enhed skal kunne integreres med andre enheder, og jeg tror, at Windows Phone vil få succes, men det har stadig en relativ lille markedsandel. På nuværende tidspunkt har det ikke den globale rækkevidde som Android, der har omkring 60 procent af markedet," forklarer Perry Oosting til BBC.

Udsagnet bakkes opad Vertu-designer Hutch Hutchinson, som understreger, at Vertu-mobiltelefoner ikke skal være prøvekaniner i teknologiens navn.

"Det handler om relevant teknologi og håndværk, for det ikke et engangs-produkt," siger Hutch Hutchinson til BBC om Vertus valg af Android i sin nye Ti-model.

Beskeden markedsandel

Selskabet har blandt andet produceret Signature Cobra-telefonen, som der kun findes otte af i verden.

Her er prisen for telefonen med diamanter skruet op til omkring halvanden million kroner på trods af, at telefonerne ikke har kamera, touch screen og kun ganske få RAM.

Samlet har Vertu på 10 år solgt omkring 326.000 telefoner fra 500 butikker, hvoraf 70 er selskabets egne forretninger.

Vertu har således en stærkt begrænset markedsandel.

Selskabets satsning på Android vil derfor heller ikke rykke det store í magtkampen mellem Android, iOS og Windows Phone - udover luksusproducenten tilsyneladende har valgt at kappe navlestrengen endegyldigt over til sin stifter, Nokia.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere