Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er de fem mest efterspurgte it-job i 2018

Hvilke it-færdigheder skal du satse på i løbet af de næste par år? Få svaret her.

Hvis du vil sikre din position som en eftertragtet it-medarbejder, kan der være en god idé i at skæve lidt til, hvad der sker på det amerikanske jobmarked.  

Ifølge det store amerikanske it-jobsite, Dice.com, vil de fem mest efterspurgte it-jobs over de næste fem år være 'projekt-integrator', 'dual-sikkerhedsudvikler', cloud-administrator', 'virtuel forbindelses-ingeniør' og 'talevidenskabsmand'.

(Project integrator, dual security developer, cloud administrator, virtual connection engineer, and natural language speech scientist)

Her er de fire vigtigste teknologi-trends

Baggrunden for, at Dice.com særligt fremhæver disse fem job, skal ses i lyset af den vej, teknologien vil gå i løbet af de næste par år.

Her vil fire områder nemlig sætte sit markante spor på, hvordan it-jobs vil komme til at se ud.

"Cloud, mobility, medarbejders krav på at arbejde på deres egne enheder (BYOD) og smart computing," skriver Dice.com.

It vil blive en endnu mere central del af forretningen

Andrew Bartels, der er analytiker for Forrester Research, tilføjer.

"Teknologi ses som en central del af innovation, og innovation er en central forretningsprioritet."

Derfor vil disse fire områder for alvor få mere indflydelse i de kommende par år. 

I dag driver teknologi-trends ændringer i forretningen, og det skifte vil få indflydelse på, hvad arbejdsgiverne forventer af deres medarbejder.

De fem top it-job i 2018 vil således i høj grad gå på, at kunne facilitetere disse fire områder, mener Dice.com.

Ikke nok med tekniske kompetencer længere

It-medarbejdere kan ikke længere kun holde sig til de tekniske kompetencer.

"De må kunne forstå og tale om deres arbejde i forhold til virksomhedens forretning og handlinger. For eksempel vil det ikke være nok for en chip-designer at fokusere på hastighed. De skal også kunne forstå, hvilke omkostningsbesparelser, der kan opnås ved hurtigere hastighed," skriver Dice.com.

De fem efterspurgte top it-job frem mod 2018 vil således være it-stillinger, der formår at kombinere forretningen og det teknologiske.

Det skal du kunne

Dice.com skriver blandt andet om de fem efterspurgte it-jobs:

Projektintegratoren
"Denne person er lidt af en super projektleder. Deres færdigheder vil inkludere at vælge smarte cloud-services, der kan få projekter ført ud i livet."

Dual-sikkerhedsudvikler
"De skal være i stand til ikke kun at skabe software-sikkerhedsfunktioner, men også strategier for at beskytte fysiske ressourcer som datacentre.

Cloud-administrator
"De vil spille en central rolle i forhold til at integrere cloud-services til et sammenhængende framework, der lever op til organisationens krav."

Virtuel forbindelsesingeniør
"Disse kodebrydere vil binde URL's til ting som sociale medier, mobil information, cloud-data og andre services i en enkelt sammenhængende strøm."

Talevidenskabsmænd
"I takt med at efterspørgslen på Siri-lignende stemmenavigerende systemer stiger, vil disse professioner skulle kunne designe og udvikle avancerede kapaciteter, der er nødvendige for at leve op til forventningerne fra brugerne".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere