Artikel top billede

(Foto: Simon Knudsen)

TDC-topchef: Sådan skal vi tjene penge på erhvervslivet

Interview: TDC Erhverv ikke har klaret sig særlig godt, viser regnskabstal. Se her, hvordan TDC-topchef Carsten Dilling igen vil begynde at score kassen på virksomhederne.

Læs også: TDC presses af erhvervskunder - her er selskabets store udfording.

TDC taber især terræn på erhvervsområdet, hvor omsætningen ifølge selskabets dugfriske regnskab er faldet med lidt over 14 procent fra 2,5 milliarder kroner til 2,1 milliarder, hvilket du kan læse mere om her.

Der skal derfor sættes en stopper for den negative udvikling, hvis det står til administrerende direktør i TDC, Carsten Dilling.

"Samlet set er vi godt tilfredse med regnskabet på mange områder. Men vi har et observationspunkt på listen, hvilket er erhvervsområdet. Vi oplever nu prispres på dette område af forskellige årsager. Der er en masse ting, vi kunne have gjort anderledes," siger Carsten Dilling.

"Vi har blandt andet relanceret en række af vores mobilprodukter med en portefølje, som vi ikke har været tilfreds med resultaterne af."

Der skal rettes op på erhverv

Direktøren tilskriver det forskellige årsager, at der er sket et skift fra privat til erhverv, når det gælder pres på priserne.

Blandt dem er, at priskrigen på privatsiden har haft afsmittende effekt på virksomhederne, der er blevet meget prisbevidste i kølvandet på finanskrisen.

Der skal derfor rettes op på den noget sløje erhvervsside.

"Vi håndterede ikke skiftet fra trafikbaserede mobilpakker til pakkeløsningerne godt nok i første fase. Nu har vi trukket de produkter væk fra markedet og relanceret en ny familie af produkter, som langsomt, men sikkert, vil rette erhvervsforretningssituationen op," siger Carsten Dilling.

Satser på pakkeløsninger

Med flere pakkeløsninger håber TDC på at kunne sætte en stopper for de store prisfald.

"Vi har haft nogle helt store kundesager, hvor vi simpelthen er endt i nogle kontrakter, der har lidt for aggressive prisfald," siger Carsten Dilling og fortsætter:

"Der må vi selvfølgelig kigge lidt på os selv og få strammet lidt op på vores salgsside og styring af processerne."

Der skal blandes elementer ind, som vi kan tjene penge på

Handler det om ikke at gå så langt ned i prisniveau?

"Ja, eller finde ud af, at hvis man skal gøre det, må man blande nogle andre elementer ind, så vi tjener penge et andet sted. Sådan er det. Det er ikke sådan, at vi ikke vil give vores kunder konkurrencedygtige priser, men det skal være en sund forretning for begge parter," siger Carsten Dilling.

Hvordan vil i så skabe en sund forretning?

"Jeg tror for eksempel, at det er vigtigt, at man ikke bare bliver ved med at hælde data ned i de her pakker. Jeg tror, at det bliver meget attraktivt, at man stort set kan tale for et eller andet rammeabonnementspris, og så skal datapakkerne tilpassses kundernes behov," siger Carsten Dilling og forstætter:

"Det er for eksempel meget få af vores kunder, der bruger mere end 100 eller 200 megabyte. Så er det jo egentlig omsonst at prøve at fortælle brugeren, at han skal købe 10 gigabyte."

Udfordringen for 2013

Den store udfordring for TDC bliver således at få styr på erhvervsområdet. Men det lover godt, mener direktøren.

"Jeg synes, vi har fået lavet en god plan, og vi har sat et nyt ledelsesteam ind, der skal rykke på det her nu," siger Carsten Dilling og fortsætter:

"Så jeg tror nu nok, vi skal få armene omkring det her - selvom det vil være en reparationsproces, som vil tage noget tid - men bare planen bliver eksekveret og destineret, så skal det nok gå," siger han.

Det samlede omsætningsresultat for TDC ramte i dagens regnskab 26 milliarder kroner og levede derved op til 2011-forventningerne på mellem 26 - 26,5 milliarder kroner.

Den samlede omsætning faldt fra 2011 til 2012 med omkring 200 millioner kroner.

Læs også: TDC presses af erhvervskunder - her er selskabets store udfording.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere