Ciber på trapperne med nyt dansk opkøb

Ciber er tæt på at afslutte opkøb af en dansk virksomhed som led i selskabets nye strategi. Samtidig siger det amerikanske moderselskab farvel til en gældspost på 14 millioner kroner.

Når februar bliver til marts, satser Ciber i Danmark - det tidligere ECsoft - på at underskrive en aftale om opkøb af en anden dansk it-virksomhed.

Blandt andet derfor får den danske forretning nu pyntet på sine regnskabstal med hjælp fra sit amerikanske moderselskab, der sletter et lån på 14 millioner kroner.

- Vi er i gang med at forsøge at købe en anden virksomhed, og så ser det pænere ud, at der ikke står for mange forskellige lån, siger Cibers administrerende direktør, Tom Slivsgaard, og fortsætter:

- Vi er midt i forhandlingerne og er meget tæt på at lukke handlen. Så hvis alt falder på plads, sker det per 1. marts, men det kan jo risikere at gå i vasken.

I tråd med ny strategi

Direktøren ønsker ikke at være særlig konkret om, hvilken type virksomhed Ciber forsøger at overtage. Han henviser til at, købet er i tråd med selskabets strategiændring i slutningen af sidste år.

Den nye strategi lyder på, at selskabet fremover især skal fokusere på udvikling af applikationer til forretnings-, økonomi- og produktionssystemer, så de blandt andet kan integreres med mobil- og webbaserede løsninger.

Lånet på 14 millioner kroner, som Ciber nu slipper for og i stedet bruger til at pynte på egenkapitalen, stammer tilbage fra køb af den danske afdeling af konsulenthuset CMG forrige år.

Da regnskabet for 2002 blev gjort op, viste egenkapitalen et plus på 30 millioner kroner.

I forbindelse med ændringen af strategien i Ciber fik hver sjette ansatte en fyreseddel, så medarbejderstaben røg ned på 130 ansatte. Ved den lejlighed bebudede Tom Slivsgaard, at selskabet i løbet af 2004 venter at vokse til samme størrelse som inden fyringerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere