Artikel top billede

Foto: Robert Hendel

Løsning på sms-koks trækker ud: 3-kunder må vente til mandag

3-kunder mister fortsat sms-beskeder, og en løsning er sandsynligvis først på plads efter weekenden.

Kunder hos teleselskabet 3 må gå weekenden igennem uden en løsning på det problem, der betyder, at mange sms-beskeder går tabt, når der kommunikeres på tværs af selskabets 3G og 4G-net (LTE). 

Men 3 oplyser til ComON, at selskabet arbejder på en løsning på problemet.

"Vores teknikere kommer til at arbejde med det hele weekenden, og vi håber, at løsningen kan iværksættes i løbet af mandagen," siger Hanne Damgaard, kommunikationskonsulent hos 3, til ComON.

Hun tilføjer dog, at det ikke betyder, at 3 dermed kan garantere, at problemet også er endeligt løst på mandag.

En uvidenskabelig test, som ComON udførte tirsdag, viste, at helt op mod 40 procent af sms-beskederne ikke når frem, når der afsendes beskeder fra en 3G-telefon på 3's net til en 4G-telefon på 3's net.

Årsagen er fundet

Tidligere på ugen havde 3 ikke identificeret årsagen til, at beskederne gik tabt, men ifølge Hanne Damgaard ser det nu ud til, at 3 har fundet frem til problemets rod.

"Vi har fundet ud af, hvor i systemet problemet ligger," siger hun.

Men hun tilføjer dog, at 3 ikke ønsker at offentliggøre flere detaljer om problemet.

"Det ville også blive en længere teknisk udredning. Det eneste jeg kan sige er, at der er tale om en kommunikationsbrist mellem telefonen og 4G-nettet," siger hun.

Ifølge Hanne Damgaard er det dog kun et stærkt begrænset antal kunder, der er blevet ramt af problemet i og med, at det kun opstår, hvis en af de nye 4G-telefoner er involveret i sms-udvekslingen.

Men 3's kommunikationschef, Stine Green Paulsen, oplyste dog tidligere på ugen til ComON, at knap 7.000 iPhone 5-brugere koblede sig på 3's 4G-net, efter at Apple mandag aften udsendte en software-opdatering, der gør det muligt at bruge iPhone 5 på 4G-nettet i Danmark.

Hertil kommer, at kunder med eksempelvis Nokia Lumia 920 og nyere udgaver af Samsung Galaxy SIII gennem længere tid også har haft adgang til 4G-nettet og dermed har været ramt af problemet.

Herudover vil alle folk med en 3G-telefon, der måske er helt uvidende herom, skrive til en 4G-telefon, også kunne opleve, at deres sms-beskeder ikke når frem.

Læs også:
 

3 bekræfter: Sms-beskeder går tabt med 4G-forbindelse 

Sms-beskeder går tabt: 3 ramt af 4G-koks efter iPhone-opdatering 

Nu får din iPhone 4G: iOS 6.1 er klar til download
[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere