Artikel top billede

Symantec: Antivirus-software alene er ikke nok

Sikkerheds-software fra Symantec opdagede ikke et stort cyberangreb mod New York Times. Her er Symantecs forklaring.

Tidligere i denne uge kom det frem, at kinesiske hackere har haft næsten ubegrænset adgang til computere hos New York Times i fire måneder. Det er en pinlig sag for Symantec, der har leveret avisens antivirus-software.

De formodede kinesiske hackere har plantet 45 malware-programmer i avisens netværk i de sidste måneder, men kun et enkelt af disse programmer blev opdaget af antivirus-softwaren. Resten slap igennem uden at udløse alarm. De blev først opdaget i den efterfølgende efterforskning.

Nu har Symantec for første gang kommenteret sagen. Symantec forsvarer sig med, at New York Times kun har brugt en del af de sikkerheds-løsninger, som selskabet tilbyder.

Faktisk har Symantec udviklet teknologi, der forsøger at analysere, hvordan koden opfører sig i netværket - og dermed kan blokere avancerede angreb. Det er en del af selskabets komplette sikkerheds-pakke.

Men New York Times har kun anvendt antivirus-software fra Symantec, og det er altså ikke nok.

"Det er ikke tilstrækkelig blot at aktivere den signatur-baserede antivirus-komponent af vores sikkerheds-løsninger i en verden, der konstant forandrer sig med nye trusler og angreb. Antivirus software alene er ikke nok," lyder meldingen fra Symantec.

Samtidig har avisen Wall Street Journal indrømmet, at man også har været udsat for kinesiske angreb. Det ser ud til, at hackerne har forsøgt at udspionere journalister, som dækker Kina. Formålet kan være at finde frem til kilder i det kinesiske statsapparat, der har lækket informationer til pressen.

Flere andre medier og nyhedsbureauer som Reuters og Bloomberg er også ramt af hacker-angreb, der menes at stamme fra Kina, og FBI efterforsker nu sagen som en trussel mod den nationale sikkerhed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren