Artikel top billede

Oracle må droppe længe ventet funktion i næste Java

Efter en række tids-overskridelser kan Oracle ikke nå at få en ellers længe ventet API med i næste udgave af Java.

Computerworld News Service: Programmører, der bruger Java Enterprise Edition, bliver nødt til at vente lidt længere, før de kan begynde at anvende JCache, der er en længeventet caching-API (application programming interface) til Java.

Udviklingen har nemlig overskredet flere "afgørende frister" og funktionen kan derfor ikke nå at komme med i den kommende Java EE 7.

"Dette er utvivlsomt skuffende for mange af jer, da fællesskabet har giver udtryk for en stærk efterspørgsel på JCache i Java EE 7-spørgeundersøgelsen, der havde godt med deltagere," skriver Oracle i et officielt blogindlæg torsdag.

Ville ikke forsinke Java EE 7 længere

"Der var dog enighed i både Java EE 7 EG og JCache EG om, at det var bedst ikke at forsinke Java EE 7 yderligere."

"Det forventes fuldt ud, at arbejdet med JCache vil fortsætte uafhængigt af Java EE 7, og at funktionen bliver en fremragende kandidat til Java EE 8," understreges det i indlægget.

Herudover bør udviklere kunne benytte sig af JCache parallelt med Java EE 7 "som en drop in-API, hvis specifikationerne bliver færdige lang tid før Java EE 8," lyder det fra Oracle.

En af lederne i arbejdet med udviklingen af JCache-specifikationerne Brian Oliver kommenterer sagen i et indlæg på et relateret forum.

"Der er adskillige både personlige og organisatoriske grunde til, at tidsplanen er skredet, men faktum er desværre, at vi ikke bliver færdige," skriver Oliver.

"Herudover kan vi ikke tillade os at forsinke Java EE 7, især ikke når vi ved, der stadig er meget arbejde, der skal gøres; diskussioner, der skal føres; beslutninger, der skal tages; samt dokumentation/implementering/test, der skal gøres færdig."

Når det er sagt, er der de sidste måneder gjort "kolossale fremskridt" i udviklingen af JCache og arbejdet vil ifølge JCache fortsætte i samme hastighed.

"Forventningen er, at vi får dette arbejde færdigt så hurtigt som muligt med eller uden Java EE 7."

Bedre egnet til cloud

Java EE 7 er blevet designet med den hensigt at gøre sproget bedre egnet til cloud computing, hvor caching kan spille en vigtig rolle.

Men visse cloud-relaterede funktioner er alligevel endt med at blive udskudt til Java EE 8.

Herudover har Java EE manglet en standard caching-API.

Flere bidragydere til Java har givet udtryk for deres utilfredshed med, at JCache ikke når at komme med i Java EE 7, der efter planen vil udkomme til april.

"Jeg har ikke andet at sige, end at jeg er meget frustreret," skriver en bidragyder på et Java EE forum torsdag. "Kan vi på en eller anden måde 'sørge for' at holde dem motiveret eller på nogen måde hjælpe dem til at blive klar til næste runde?"

Ikke alene bør holdet bag JCache levere funktionen så snart som muligt, men de bør også "blive klar til at integrere nye ting med temaet i EE 8," tilføjer denne bidragyder.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren