Artikel top billede

Nvidia: Sådan har vi udviklet vores håndholdte spil-computer

Få uger inden præsentationen af spilcomputeren Project Shield havde Nvidia stadig kun en prototype fyldt med fejl. Men det nye produkt blev færdig imod alle odds.

En af de store overraskelser på Consumer Electronics Show i Las Vegas tidligere i denne måned var den håndholdte spilkonsol Project Shield fra Nvidia. Den ligner en konkurrent til Nintendos 3DS og PS Vita fra Sony. Nu fortæller Nvidia om arbejdet med at bygge den nye konsol i et langt indlæg på sin blog.

Shield indeholder den nye Tegra 4 chip, som Nvidia selv betegner som  "verdens hurtigste mobile processor". Den indeholder fire A15 cpu-kerner (ARM), 72 grafik-kerner og et integreret 4G LTE-modem. I forhold til Tegra 3 er antallet af grafik-kerner seksdoblet.

Den nye spilcomputer har et fem-tommers multitouch-display med 720p og de typiske knapper og kontrolpinde, som man kender fra spilcontrollere. På bagsiden er der en mikro-USB-port og HDMI.

Den kører med Android (Jelly Bean), og batteriet skulle holde i mellem 5 og 10 timer (eller det dobbelte, hvis man kun spiller video).

I sit blogindlæg beskriver Nvidia, hvordan den første prototype blev skruet sammen på rekordtid. Det var ikke meget mere end "en spilcontroller der var sat fast på en smartphone med træ".

I december sidste år havde man stadig ikke et fungerende produkt - men præsentationen skulle ske på CES i begyndelsen af januar. En af de vigtigste udviklere sagde sit job op, og Nvidia måtte flyve folk ind fra Kina for at få projektet færdigt. En ny leder for projektet blev fundet i Oregon, og han har boet på hotel i Silicon Valley lige siden.

Shield indeholder komponenter, der er fremstillet i Kina, Taiwan og Østrig, og de blev sendt med pakkekurer for at nå frem til tiden.

Den 18. december kunne Nvidia-chef Jen-Hsun endelig tage de første to fungerende prototyper i øjesyn.

"Der var fejl. Nogle af dem var smertefulde. Andre var sjove. Når Jen-Hsun skiftede til en ny app - foran et helt rum fuld af udviklere - kom der et højt "swish" ud af enhedens højtalere. Det blev hurtigt døbt "Kung Fu" skiftet," hedder det i bloggen.

Der var kun 19 dage tilbage til at få rettet fejlene og bygget et færdigt produkt, der kunne præsenteres på CES. Nvidia-udviklerne overtog en del af en lokal fabrik i Silicon Valley, og det lykkes at få Shield færdig hen over julen.

Men Nvidia har endnu ikke sat en dato på, hvornår Shield kan købes. Det nye produkt kan markere et afgørende vendepunkt for Nvidia, der er mest kendt for sine grafikchips. Nu vil selskabet selv fremstille forbruger-elektronik og satse på det mobile spilmarked med sin Shield-computer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere