Artikel top billede

Efter ni år i Humac - heraf de sidste to og et halvt år som dansk landechef - forlader Morten Bo Andersen Apple-forhandleren.

Pludselig exit for Humacs danske landechef

Apple-forhandleren henter ny landechef i telebranchen.

Apple-kæde Humac har meget pludseligt valgt at skille sig af med sin danske landechef gennem de sidste to og et halvt år, Morten Bo Andersen. Han fratræder sit job fra og med i morgen den 1. februar.

Det fremgår af en pressemeddelelse, hvor direktør for Humacs afdelinger i Norge, Tyskland og Danmark, Jesper Lehmann Nielsen, meget kortfattet takker Morten Bo Andersen for godt samarbejde i de tilsammen ni år, hvor den nu forhenværende landechef har arbejdet for butikskæden.

Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar til den pludselige udskiftning på den danske toppost.

"Det har jeg ikke mulighed for at udtale mig om," lyder det fra Humacs marketingchef, Vibeke Bjerker.

Når Humacs danske medarbejdere møder på arbejde i morgen, hedder deres ny chef Michael Bech, 42 år. Han kommer fra et job som salgsdirektør hos teleselskabet Telia.

Han hentes ind for, som det hedder i Humacs pressemeddelelse, "at fastholde den gode vækstrate i et konkurrencepræget marked" og dermed "tage endnu et skridt op ad stigen".

Humac har de seneste fire år mere end fordoblet sin omsætning, så den i dag ligger tæt på en halv milliard kroner om året. Til gengæld har det knebet alvorligt med at skabe indtjening i det russisk-ejede selskab. I det seneste regnskab lød overskuddet på beskedne 3,4 millioner kroner - svarende til en overskudsgrad på kun lige godt en procent.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer