Artikel top billede

Office 2013 eller Office 365: Skal du eje eller leje din næste Office?

Som privat-bruger er det ikke helt ligetil, om man skal eje eller leje Office. Se fordelene og ulemperne her.

Computerworld News Service: For første gang forsøger Microsoft at få sine Office-kunder til at leje i stedet for at eje softwaren, der i årtier har været et konventionelt lokalt installeret program.

Det er dog ikke nogen fremmedartet tilgang.

For eksempel betaler vi årlige abonnementer på antivirusprogrammer. Og sidste april udrullede Adobe tjenesten Creative Cloud, der giver abonnementsbaseret adgang til Photoshop, Illustrator, Dreamweaver og alle de andre værktøjer fra Creative Suite-familien.

Meget bedre for Microsoft

Nu er Microsoft hoppet med på vognen og håber, at kunderne vil begynde at betale årlige eller månedlige abonnementer.

For Microsoft vil dette være meget bedre, end når en kunde én gang for alle køber Office 2010, og derefter aldrig punger ud til en ny version. For Microsoft handler det om at skabe en fast indtægt.

Men skal man eje eller leje?

Som privat kunde er der ikke noget enkelt svar. Lad os derfor kigge på fordele og ulemper. Men først får du en gennemgang af de forskellige Office-udgaver.

Altid adgang til seneste version

Office 365 var oprindeligt tiltænkt virksomheder, men som privat kunde vil man for et abonnement på Office 365 Home Premium til 799 kroner om året altid have adgang til den seneste version af Office.

Man kan også stadig købe en udgave af Office til lokal installation til priser fra 999,99 kroner.

Den billigste Office 2013 Home and Student til hjemmebrug indeholder dog kun Word, Excel, PowerPoint, and OneNote.

For at få en lokalt installeret udgave af Outlook 2013 må man derfor punge 1.999 kroner ud til Office Home & Business 2013.

Hvis du har mange pc'er

Abonnementet på Office 365 bliver sværere at modstå, jo flere pc'er man har.

Office 365 kan frit installeres på op til fem pc'er eller Mac-computere samt på udvalgte mobile enheder, mens hver kopi af Office 2013 til hjemmebrug kun kan installeres lokalt på en enkelt pc.

Herudover får man med Office 365 nogle ekstra godbidder såsom 60 minutters Skype-opkald hver måned til telefoner i mere end 40 lande og 20 gigabyte SkyDrive-lagerplads.

Sådan får du adgang til Office 365 fra hvor som helst

Læs også:

Derfor vinder Microsofts Office 365 over IBM og Google.

Sådan sparer Svendborg kassen med cloud-mails

Så godt virker det nye Office 2013.

B&O: Sådan droppede vi Notes og gik i skyen

Microsoft: Så meget skal du årligt betale for Office.

CIO i Grundfos vælger Office 365 til 13.000 ansatte.

Hvis fem installationer af Office ikke er nok, indeholder Office 365 også en ny funktion ved navn Office on Demand.

Den gør det nemt at downloade en virtualiseret udgave af udvalgte Office-programmer til enhver pc, der ellers ikke har Office installeret.

På den måde kan man nemt arbejde fra eksempelvis en offentlig computer i lufthavnen.

Office on Demand giver adgang til flere forskellige Office-programmer såsom Excel, Word, PowerPoint, Access og Publisher.

Når man er færdig med sit arbejde, fjernes Office-programmet automatisk igen, så det ikke tæller som én af de fem installationer.

Kun Windows 7 og Windows 8

Ulempen ved Office on Demand er at det kun fungerer på pc'er med Windows 7 eller 8.

Du kan således ikke bruge Office on Demand på Mac, Linux, Chromebook eller en mobil enhed.

I de fleste af disse tilfælde kan man dog i stedet bruge Office Web Apps, som dog ikke understøtter mobile enheder, selvom der findes en workaround til mobile enheder med Android eller iOS, der har Googles browser, Chrome, installeret.

Da min kollega Yardena Arar prøvede Office on Demand, opdagede hun nogle få problemer med hensyn til brugervenligheden.

For eksempel var der en mindre forsinkelse, når dokumenter skulle gemmes.

Office on Demands wow-faktor lider lidt under, at det kun fungerer på Windows-pc'er.

Office 2013 er optimeret til berøringsskærme, men desværre kun Windows 8-varianten. Det betyder, at vores Android-tablets og iPads må vente på sidelinjen, indtil Microsoft giver adgang til Office on Demand fra disse enheder.

Nye funktioner og bedre sikkerhed

Abonnements-løsningen betyder, du altid har adgang til den nyeste version af Office.

Ligesom med tidligere versioner vil du modtage de seneste sikkerhedsrettelser, hvilket er en vigtig faktor, ikke mindst i lyset af at Microsoft i december advarede, at hackere er ved at vende opmærksomheden mod Office.

Udover sikkerhedsopdateringer vil du med Office 365 også altid have adgang til de nyeste funktioner, så snart de lanceres.

Hvis der sendes en splinterny version af Office på markedet om tre år, så vil du for den faste pris på dit abonnement automatisk opgradere.

Hvis du kun bruger Word og Excel på én pc

Her er et helt enkelt regnestykke for de, der kun bruger én pc, og som på ingen måde er superbrugere. Office 365 koster 799 kroner om året, også selvom du kun bruger softwaren på en enkelt pc.

Office Home and Student 2013 koster 999,99 kroner én gang for alle, og så kan du bruge softwaren, lige så lang tid det skal være.

I dette scenarie vil du klare dig helt fint med en lokal installation af Office 2013.

Hvis du stadig er i tvivl

Ligesom med enhver anden ting, man abonnerer på, afhænger din mulighed for at bruge den af, at du betaler abonnementet.

Holder du op med at betale, forsvinder din adgang til Office. Du vil selvfølgelig stadig have alle dine dokumenter liggende på SkyDrive eller på din lokale harddisk, men du vil ikke kunne bruge funktionerne i Office til at redigere dokumenterne, når dit abonnement udløber.

Hvis du foretrækker at eje din software eller hvis du ikke er villig til at vedligeholde et abonnement på Office 365 på længere sigt, så er Office 2013 til lokal installation nærmere noget for dig.

Ulempen er, at når Microsoft om nogle år udsender den næste version af Office, så er du efterladt med din gamle version, hvorimod brugere af Office 365 automatisk vil blive opgraderet til den nyeste.

Læs også:

Derfor vinder Microsofts Office 365 over IBM og Google.

Sådan sparer Svendborg kassen med cloud-mails

Så godt virker det nye Office 2013.

B&O: Sådan droppede vi Notes og gik i skyen

Microsoft: Så meget skal du årligt betale for Office.

CIO i Grundfos vælger Office 365 til 13.000 ansatte.

Hvis du bruger andre mobilplatforme end Windows Phone

Microsoft vil rigtig gerne have, at du bruger Windows Phone til den mobile adgang til Office.

Men de fleste af os har enten en iPhone, iPad eller en smartphone eller tablet med Android.

Det betyder, at du er nødt til at finde et alternativ til Office, hvis du har brug for at redigere Office-dokumenter på sådanne mobile enheder.

Det er ikke så stort et problem på iOS, hvor Apples iWork er tilgængelig, og på Android er der da også løsninger.

Microsoft har endnu ikke lanceret udgaver af Office til Android og iOS, men der er vedvarende rygter om, at de er på vej. Det står dog ikke klart, om Microsoft vil lancere Office til begge platforme eller kun til iOS.

Office 365 er en ny måde at bruge Office og det er fint med ekstratingene såsom de gratis Skype-minutter. Ikke desto mindre skal man lige vænne sig til at betale for Office hvert år, hvis man er vant til den traditionelle model for desktopsoftware.

Læs også:

Derfor vinder Microsofts Office 365 over IBM og Google.

Sådan sparer Svendborg kassen med cloud-mails

Så godt virker det nye Office 2013.

B&O: Sådan droppede vi Notes og gik i skyen

Microsoft: Så meget skal du årligt betale for Office.

CIO i Grundfos vælger Office 365 til 13.000 ansatte.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere