Artikel top billede

Sådan vækstede nordsjællandsk firma med 50 procent - på ét år

Nye licensregler fra Microsoft har givet nordsjællandsk pc-refurbisher adgang til de helt store kunder.

Klargøring og salg af genbrugs-pc'er er et stærkt voksende marked. Det mærker man hos den nordsjællandske refurbisher Tier 1 Asset, som i fjor vækstede forretningen med mere end 50 procent.

Det har både krævet nye medarbejdere og investering i en helt ny produktionslinie, som i perioder med spidsbelastning dagligt kan levere op til 1.000 pc'er, som bare mangler et tryk på startknappen for at være klar til brug.

Direktør i Tier1 Asset Peter Hemicke glæder sig over udviklingen, men må samtidig erkende, at hans indtjening ikke har fulgt trop med væksten. Samlet kom selskabet ud af 2011/2012 med et minus før skat på 754.000 kroner. Selskabet oplyser ikke, hvor stor omsætningen er.

"Vi er gået fra 25 til 50 ansatte, men vi har nok været lidt for aggressive i vores indkøbspolitik, så vi har endnu ikke formået at tjene penge," siger Peter Hemicke.

Han fortæller, at op mod 90 procent af produktionen i Tier1 Asset går til eksport - fortrinsvis til forhandlere i andre europæiske lande.

"Der er ikke så meget salg i refurbished-produkter i Danmark, men i udlandet er især det offentlige marked stort. I vores verden skal man have stor volumen, og det går jo meget godt. Men som sagt: Vi skal bare tjene nogle flere penge på det," siger Peter Hemicke.

Læs mere:

Microsoft har ryddet op

De sidste tre til fire år er der ifølge Peter Hemicke sket en voldsom udvikling på markedet for genbrugs-pc'er, som har været plaget af usikkerhed om regler for softwarelicenser. Det har udløst en række sager om overtrædelse af Microsofts licensregler - også i Danmark.

"Der har været en del sager, hvor der har været tvivl om, hvad man måtte og ikke måtte installere af styresystemer. Det er der nu ryddet op i. Microsoft har været ude og autorisere refurbishere i forhold til, hvordan man får licenser, og på den måde er refurbish-markedet blevet markant mere professionelt," fortæller Peter Hemicke.

"Så i dag køber man en MAR-licens (Microsoft Authorized Refurbisher, red.), så man opgraderer til en Windows 7 Pro, hvor man kan skifte landekoder og vælge den version, som kunden ønsker. Det betyder blandt andet, at antallet af reparationer og garantisager er faldet markant. MAR-programmet betyder også, at vi kan gå ud og sælge til meget store kunder, som stiller større krav til, at der er styr på licenserne," siger han.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren