Fredagens aviser om IT

IBM vil låne penge til det offentlige. TDC Kabel TV venter kundefald efter prisstigninger. Telefonsamtaler skal være gratis. Europæiske telekæmper i tæt samarbejde. Erhvervslivet får den bedste offentlige net-service.

IBM vil låne penge til det offentlige

IBM er parat til at tilbyde leverandørfinansiering i forbindelse det offentliges IT-opgaver som følge af kommunesammenlægninger. Ved at lægge penge ud for det offentlige håber IBM at udfordre KMD på det milliardstore marked for offentlig it. Tesen er, at skal det store it-projekt køre fra dag ét, bliver det meget kostbart, og der kan komme problemer med at skaffe pengene, med mindre altså IBM lægger ud. (Børsen)

Telefonsamtaler skal være gratis

To af Europas største teleselskaber, Deutsche Telekom og France Telecom, forbereder sig på en fremtid, hvor det ikke længere er muligt eller nødvendigt at tjene penge på telefonsamtaler. Topchefer i de to selskaber vurdere, at det er virkeligheden om cirka ti år, og i stedet skal pengene tjenes via bredbånd og tilhørende tjenester. I Danmark tilslutter TDC's administrerende direktør, Henning Dyremose, sig til forudsigelsen. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

TDC Kabel TV venter kundefald efter prisstigninger

Ny prispolitik hos TDC Kabel TV ventes at betyde, at omkring 10.000 kunder opsiger deres aftale, oplyser administrerende direktør i teleselskabets kabel-afdeling, Niels Breining. TDC indfører de nye priser, fordi der nu er store udsving i priserne for det samme produkt, afhængig af hvornår aftalen er indgået. Knap 100.000 kunder kan få prisstigninger mellem 50 og 1.000 kroner om året, men næsten 10.000 kan se frem til et prisfald på op til 500 kr. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Europæiske telekæmper i tæt samarbejde

Deutsche Telekom og France Telecom vil samarbejde om udviklingen af fremtidens teletjenester. Udviklingshold fra de to selskaber er allerede begyndt samarbejdet, der ifølge teleselskaberne udelukkende kommer til at dreje sig om forskning, udvikling og innovation. Hvor tæt samarbejdet skal være, er ikke lagt endeligt fast endnu. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Erhvervslivet får den bedste offentlige net-service

Det offentlige Europas service til erhvervslivet er højere og bedre udviklet end betjeningen af den almindelige borger. Det konkluderer en undersøgelse fra EU-Kommissionen, som er lavet af Cap Gemini Ernst & Young. Danmark tager prisen foran Østrig, når der måles, hvor mange tjenester der er tilgængelige via nettet. (Berlingske Tidende)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere