Artikel top billede

Foto: Martin Bech. Thomas Fredenslund, direktør hos UNI-C og rektor hos DTU, Anders Bjarklev skriver under på overdragelsen af Forskningsnettet, Dix'en og DK-CERT.

Uni-C forærer DiX'en og Forskningsnettet væk

UNI-C har foræret tre af de rigtig gamle danske internetinstitutioner i Danmark til DTU.

Den statslige virksomhed UNI-C har foræret de danske internet-Institutioner DiX'en, DK-CERT og Forskningsnettet til DTU. 

Det skete per 1. januar 2013, oplyser direktøren for UNI-C, Thomas Fredenslund. 

Internet-organisationerne, hvis historie går tilbage til den spæde begyndelse af dansk trafik på internettet i midtfirserne, har dermed fået ny ejer.

Skal slankes

Hos UNI-C fortæller Thomas Fredenslund, at overdragelsen af institutionerne sker som led i en slankning af UNI-C, der er resultatet af en resortændring, som blev påbegyndt inden regeringsskiftet tilbage i 2011.

Meningen er, at UNI-C med sin placering under Børne og undervisningsminsteriet skal fokusere på it-opgaver, som knytter sig til børne og unge-området, til og med ungdomsuddannelsenerne og altså ikke universiteterne, fortæller han. 

Thomas Fredenslund fortæller, at UNI-C ikke har fået noget for de overdragne institutioner, der ikke skal betragtes som et egentligt salg, men en resortflytning.

"DTU har fra universitetsiden haft et ønske om at få de universitetsrettede opgaver omkring forskningsnettet tættere på," siger Thomas Fredenslund.

50 millioner kroner

Med afhændelsen af Forskningsnettet, DiX'en, DK-CERT, en supercomputer på Island og et par hostingopgaver, mister UNI-C omkring 50 millioner kroner på budgettet i grove tal.

"Vi har overdraget de mennesker og den hard- og software der er til DTU. Vi mister 50 millioner, men har jo så heller ikke nogen omkostninger længere, og har deror hverken tjent eller tabt på det," siger Thomas Fredenslund.

I forbindelse med bortgivelsen overdrager UNI-C omkring 40 medarbejdere til DTU.

I praksis sidder de ansatte dog i forvejen i en bygning på DTU, så flytningen foregår i praksis på papiret og i regneark.

Her er DiX'ens nye navn

Hos DTU er Forskningsnettet blevet fusioneret med Dansk Center for Scientific Computing og har fået navnet DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation), som ledes af Steen Petersen, der er it-chef på DTU.

Det fortæller divisionsdirektør Martin Bech, der sammen med knap 40 kolleger fra Forskningsnettet nu er ansat hos DTU.

Han fortæller, at DiX'en i øjeblikket sammen med en række andre internetrelaterede har fået navnet i2, som ikke reguleres af DeIC.

I2 leverer en række sikkerheds og hostingydelser på kommercielle vilkår til alle, som en sideaktivitet til Danish e-Infrastructure Cooperation.

DK-CERT er til gengæld havnet direkte under vingerne på DeIC.

Mindre spredt

Det kan lyde indviklet, men de 40 ansatte der blev foræret væk af UNI-C og fusioneret med omkring 10 andre mennesker, er tilfredse, giver Martin Bech indtryk af .

"Alle os 50 sjæle er nu formelt ansat på DTU, hvor vi har Steen Petersen som chef. Og på den måde er det blevet mindre spredt end det var," fortæller divisonsdirektøren.

Han bemærker, at ingen af de 40 ansatte hos UNI-C er blevet så usikre på processen, at de har sagt nej til at flytte med over til DTU.

"De er allesammen blevet. Der er ingen, som har sagt op," siger Martin Bech.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere