Artikel top billede

Opfinderen af iPod: Derfor er Apple bedre end andre

Apple har fundet den helt rette opskrift til produktudvikling, mener iPod'ens opfinder.

Læs også:

Sådan vil SAP skabe en iPod-revolution for data-nørder

Computerworld News Service: iPod'ens opfinder, Tony Fadell, fortæller om sine erfaringer med at designe nye produkter ved henholdsvis Apple og Philips.

Fadell blev ansat i Philips i 1995, men forlod selskabet for at starte sin egen virksomhed, Fuse, hvor han udviklede en musikafspiller, han præsenterede for Apple.

Den idé blev til iPod'en. Fadell var direktør for Apples iPod-division indtil 2008.

I en tale ved konferencen Bloomberg Design fremlægger Fadell forskellene mellem at udvikle nye produkter hos de to selskaber.

Her er forskellen

Hos Philips kan projekter blive droppet på ethvert tidspunkt:

"I 90 eller 99 procent af tilfældene ville de droppe et projekt enten i starten, midten eller lige før produktet skulle sendes på markedet," fortæller Fadell ifølge Gigaom.

Det resulterer i, at folk, der arbejder på et nyt projekt, er mindre motiverede, fordi de kommer til at tvivle på, at det givne projekt har en fremtid.

I en sådan kultur udfører designere ikke deres mest kreative arbejde. I stedet bliver det bare en rutineopgave at lave et nyt produkt, forklarer Fadell.

Hos Apple er det ifølge Fadell derimod 99 procent af de projekter, der klarer sig forbi visse milepæle, der også bliver sendt på markedet.

"Når man befinder sig i en virksomhedskultur, der sigter efter at lancere alt, der udvikles, så ved man, at man har et ansvar, og at man er nødt til at gøre sit bedste hver eneste gang," siger Fadell.

Undgår spildte projekter

Fadell fortæller, at når et projekt indledes hos Apple, så forstår alle - ledelsen, designere og markedsføringsfolk - budskabet og målgruppen for produktet. Hos Apple forsøger man tilsyneladende at undgå at spilde tiden på projekter, der ikke fra starten af er godkendt.

I et interview med BBC sidste år bemærkede Fadell, at Scott Forstall "fik som fortjent," da han fik sparket fra Apple som direktør for iOS.

Fadell afslørede i et interview med den engelske avis The Telegraph, at Apple ikke havde forudset, at iPod'en ville føre til udviklingen af iPhonen og den enorme succes, som Apple i dag oplever.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Sådan vil SAP skabe en iPod-revolution for data-nørder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel