Fagforening overvejer retssag mod TDC

Medarbejdernes repræsentanter i TDC's pensionskasser overvejer et civilt søgsmål mod teleselskabet. Det sker, efter TDC har vundet en sag, der giver selskabet ret til at finansiere afskedigelser med pensionskassernes penge.

Fagforeningen Dansk Metal er så sur på TDC, at den overvejer at lægge sag an mod teleselskabet. Sagen skal forhindre, at TDC finansierer fratrædelser med penge fra de pensionskasser, der er tilknyttet selskabet.

Østre Landsret har for nylig stadfæstet en dom, der giver teleselskabet lov til kaste nogen af omkostningerne i forbindelse med fratrædelser, der inkluderer større eller tidligere pension, over på pensionskasserne.

Dommen får også betydning for, hvem der betaler gildet, i forbindelse med det seneste års tid massive frivillige fratrædelser i forbindelse med TDC's sparerunde.

- Vi overvejer nu at anlægge et civilt søgsmål på vegne af vores medlemmer for at få TDC til at betale de penge tilbage, de skylder pensionskasser, siger John Nim. Han er talsmand for Dansk Metals repræsentanter i pensionskassernes bestyrelser.

Seks år gammel tvist

Oprindeligt klagede pensionskasserne til Finanstilsynet over TDC i forbindelse med nedskæringer af Tele Danmark personalet for år tilbage. Men klagen blev afvist, og siden er der gået seks år med retstvister.

Tvisten består i, om teleselskabet skal indbetale ekstra til pensionskasserne i forbindelse med fratrædelser, hvor de ansatte pensioneres før tid, selvom pensionskasserne har penge nok til at betale. Eller om TDC skal til lommerne for at hente de ekstra midler.

Pensionskasserne blev oprettet, da det daværende Tele Danmark blev stiftet. Kasserne overtog forpligtelsen til at dække medarbejdernes pensioner efter tjenestemands-lignende vilkår.

TDC skal selv spæde til, hvis det viser sig, at formuerne i pensionskasserne ikke rækker til at dække forpligtelserne. Derfor mener selskabet, at det er i sin gode ret til at disponere over midlerne i pensionskasserne.

Medarbejderrepræsentanterne er i mindretal i kassernes bestyrelser, og kan derfor ikke stille noget op over for TDC's dispositioner. Men John Nim mener, at det er et brud på reglementet i pensionskasserne at finansiere ekstra goder i forbindelse med fratrædelser af kassernes midler. Han mener, at det svarer til, at teleselskabet dermed bruger de ansattes egne penge til at betale fratrædelserne.

- Så er det for let at være arbejdsgiver, når man bare får nogle andre til at betale, siger han.

Ifølge John Nims opfattelse sparede teleselskabet for seks år siden mellem 300 og 350 millioner kroner via pensionskasserne i forbindelse med den sag, der altså foreløbig er faldet ud til TDC´s fordel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere